I Norge blev Ole Bornedals film 'Jeg er Dina' køligt modtaget i sidste uge. Kolleger i Danmark er mere positivt stemt, fremgår det af fredagens aviser i forbindelse med den danske premiere på filmatiseringen af den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman. Mest begejstret er B.T. og Ekstra Bladet. »Filmen er som bogen: voldsom, svulstig, sveddryppende og fuld af sex, der smaskes lige i synet. Det kan man li' eller ej, og der skal nok være masser af mænd, der løber skrigende væk fra denne for-meget-film. Men jeg tør vædde på, at der vil være endnu flere kvinder, der løber skrigende til den«, skriver Birgitte Grue i B.T. og giver filmen fem af seks stjerner. Ekstra Bladets Rud Kofoed giver samme høje karakter: »Det er en storslået film, Bornedal har skabt. Filmfotografen Dan Laustsen har lavet nogle billeder af ufattelige dimensioner. Kors i fjeldet, hvor er de flotte«, skriver Ekstra Bladets anmelder. I Weekendavisen konstaterer Bo Green Jensen: »Vist har 'Jeg er Dina' problemer og indbyggede svagheder. Hvorom alting er: Med Amanda Jean Kvakland som pigen og Maria Bonnevie som kvinden har Bornedal skabt en fuldkommen Dina, som sætter sig ud over alle værdier. Filmen satser alt og vinder det meste«. Her i Politiken er Anders Rou Jensen inde på samme spor: »'Jeg er Dina' har sine fejl og mangler. Men også et strømførende lag, hvor filmen og figuren bliver vedkommende. Ole Bornedal har insisteret, og han og Maria Bonnevie har i fællesskab fået Dinas mørke frem i lyset«. I Berlingske Tidende karakteriserer Ebbe Iversen filmen som et uforfalsket melodrama: »Mere buldrende end bevægende og undertiden tæt på regulær kitch, men der er noget befriende og stimulerende ved denne skamløse orkestrering af voldsom vrede og brændende lidenskab. Her er ingen fine fornemmelser eller forsigtige forbehold, her er tværtimod smæk for skillingen og slag i bolledejen«. Børsens Morten Dürr er også mest positivt stemt: »'Jeg er Dina' er båret af en smittende fortælleglæde med ulmende scener, hvor betagende smukke billeder afløses af grumme mareridtsagtige optrin. Det er kort sagt en film med nerve, hud og hår, et værk som på trods af eklatante fejl absolut må opleves«. I Kristeligt Dagblad roser Palle Schantz Lauridsen Maria Bonnevie til skyerne, mens han er lidt mere forbeholden for filmen som helhed: »'Jeg er Dina' er et radikalt melodrama om de allerstørste følelser fortalt i et filmsprog, der matcher dem. Af og til får den nok en tand for meget. På den anden side: hvordan ellers fortælle Dinas bog?« I Jyllands-Posten vurderer Per Calum filmen til fire af seks mulige stjerner: »Filmen om Dina er flere steder betagende smuk, men der er tale om en distancerende og kølig skønhed, der gør det svært at engagere sig i Dinas lod og skæbnerne omkring hende, noget der giver filmen et præg af noget uforløst«. Kun Information vender ubetinget tommelfingeren nedad, endda over hele forsiden af fredagsudgaven: »Bornedal har efter eget udsagn tilstræbt 'sanseligheden' frem for alt. Men filmisk sanselighed opnås oftest gennem miljø- og stemningsfordybelse, ikke ved sanseløst oppiskede volds- og sexscener. 'Jeg er Dina' er et stuurt melodrama-nummer af en talentfuld instruktør, der i forsøget på at overgå sig selv i stedet er gået fra sans og samling«, skriver avisen anmelder, Morten Piil.