Publikum strømmer i biograferne for at se Susanne Biers nye dogmefilm, hverdagsdramaet 'Elsker dig for evigt', som udspiller sig i København, og som handler om kærlighed og utroskab. Og det er der god grund til, hvis man holder af hverdagen (som Dan Turèll så dejligt hverdagsagtigt udtrykte det) på film. For det første fordi 'Elsker dig for evigt' er en god film. Og fordi det tilsyneladende varer en rum tid, før der igen kommer en dansk film med den tematik. »Har vi ikke set den film før«, spurgte Politiken i sidste uge en række folk i den danske filmbranche på baggrund af den tematiske lighed og sammenfaldet af skuespillere i 'Elsker dig for evigt' og en række andre succesrige danske film gennem de seneste fem år. Farvel til hverdagsdramaet Hvilket de adspurgte mere eller mindre kunne bekræfte. Men det er altså slut nu, får vi at vide i Det Danske Filminstitut, hvor spillefilmskonsulent Vinca Wiedemann er en af dem, der sidder med det forkromede overblik over de kommende års danske spillefilm. Hun siger: »Vi forlader generelt hverdagsdramaet og -komedien i de kommende år. I stedet kommer der en række mere dystre og vanvittigt spændende film fra de danske instruktører. Film, som repræsenterer mange forskellige genrer«. Publikum vil have de kendte Derimod må vi nok vænne os til, at vi kender de fleste af skuespillerne på forhånd. For det første fordi det er begrænset, hvor mange gode skuespillere et land på fem og en halv million mennesker kan fostre. Men også fordi publikum forlanger de kendte kræfter på plakaten. »Det er da alle dage sjovere at finde nogle nye skuespillere til en film og føre dem frem, men jeg må erkende, at de kendte har enorm starpower for tiden. Det er som i USA. De kendte sælger helt vanvittigt. Det er, som om folk per automatik går ind og ser en film, bare Mads Mikkelsen er på plakaten«, siger producer Ib Tardini fra Zentropa, som har produceret over 150 danske spillefilm. Publikum førstMen hvorfor kommer det tematiske skift i de danske film lige nu, når nu publikum bliver ved med at vise sin loyalitet over for hverdagsdramaet og -komedien? »Fordi vi har en stor gruppe meget dygtige og begavede instruktører her i landet, som ikke ønsker at lave den samme film, som de lavede sidst. I øvrigt hører jeg ikke til dem, der synes, at de danske film har lignet hinanden til forveksling de seneste år. Der har under tiden været et tematisk sammenfald, men hvor finder vi ikke det? Det ser vi også i rockmusik, i bøger og på teatret«, siger Vinca Wiedemann, der har været konsulent siden 1999. Forfatteren Kim Fupz Aakeson skrev i et debatindlæg her i Politiken tirsdag, at det er »kropumuligt at vide, om man er med i en bølge, eller om man er en ensom krusning«. Kan sammenfaldet i tematik skyldes, at forfatterne, instruktørerne og producenterne har kalkuleret med, at den slags film automatisk ville få støtte hos jer konsulenter? Har de spillet de sikre kort? »Det er jeg sikker på, ikke er tilfældet. Jeg møder typisk forfatterne og instruktørerne, så snart de har skrevet den første synopsis til en film - ja, nogle gange lige så snart de har fået en idé til en ny film. Og de sidder bestemt ikke og tænker taktisk. Jeg har ikke en eneste gang oplevet en, som er gået efter den laveste fællesnævner. Men én ting har de til fælles. Alle uden undtagelse tænker på, at deres film skal have et publikum«. Og det skal så ske med mere kontroversielle film nu? »Stop nu en halv; Susanne Biers 'Den eneste ene' var også kontroversiel, da den kom ud i 1999. Fordi den kombinerede humor og kvalitet. Der sker hele tiden et skred, og de film, vi kommer til at se de kommende år, stryger måske publikum mere mod hårene. Jeg har netop givet støtte til Christoffer Boes 'Reconstruction', en surrealistisk, eksperimenterende kærlighedshistorie. Jeg kan også nævne en film som Per Flys 'Arven', som er en meget politisk film, men som samtidig simpelt hen er så seriøs, redelig, klog og indfølende, at jeg aldrig har set noget lignende«, siger Vinca Wiedemann. 'Virkeligheden er gratis' I artiklen sidste søndag siger Kim Fupz Aakeson endvidere, at »vi er blevet fanget på en succes, der hedder, at en film sagtens kan laves for ti millioner kroner. Det er ingen penge. Hvad kan man få for ti millioner kroner? Man kan få hverdag. Man kan få København«. Hertil siger instruktøren Åke Sandgren, som sammen med forfatteren Lars Kjeldgaard står bag produktionsformen 'Director's Cut', der hævder, at jo billigere en film er, desto bedre er den: »Det er skægt, du ringer, for jeg har netop drøftet det med Lars. Og vi mener fortsat, at begrænsningen i pengene kildrer kreativt. Jeg mener, virkeligheden er gratis. Brug den. Jeg vil påstå, at jeg kan lave et kostumedrama for 10 millioner kroner. Det bliver ikke med 800 statister til kostumebal, men jeg kan finde en måde at fortælle på, som ikke koster så meget«, siger Åke Sandgren. »Christoffer Boe springer også væk fra realismen i sin film 'Reconstruction' og fortæller en helt anden 'boy meets girl'-historie. Han er virkelig ude på dybt vand, og det er så fedt. Og den film har altså et budget på ni og en halv millioner kroner. Der ligger ikke en ensretning i, at man kun har 10 millioner kroner«. Et andet udgangspunkt Det samme mener Ib Tardini fra Zentropa, som bl.a. har været producer på flere af de senere års dogmefilm. »Der er ingen naturlov i, at en film nødvendigvis må blive på en bestemt måde, fordi man har et vist antal kroner til rådighed. Det er kun et spørgsmål om, hvor du tager dit udgangspunkt. Og udgangspunktet er altså sådan nu, at der kommer en række ikke-feel-good-film i den nærmeste fremtid«, siger Ib Tardini, som dog har svært ved at se, hvordan man kommer uden om at de samme skuespillere optræder i film efter film - ofte i samme slags roller gang på gang. »Jeg kan blot konstatere, at sådan er det, og sådan var det før i tiden, hvor Ghita Nørby og Poul Reichhardt også spillede de samme roller i flere forskellige film. Publikum elsker de kendte skuespillere. De sælger helt uvurderligt«. En delvis myte Hertil siger Vinca Wiedemann: »Jeg tror til dels, det er en myte, at det er de samme skuespillere, der optræder i film efter film. Hvis man laver en liste over danske skuespillere i danske film, bliver den meget længere, end man umiddelbart tror«. Det er vel svært at skjule, at Mads Mikkelsen og Paprika Steen har været med i et par film på det seneste? »Ja, men det handler til syvende og sidst om, hvorvidt jeg blev berørt over en bestemt film. Jeg synes, det er synd for Paprika, at nu hvor hun endelig har fået en hovedrolle (i 'Okay' og 'Elsker dig for evigt', red.), så skal hun udstilles som et forsuttet bolsje«, siger Vinca Wiedemann.