I stedet for altid at være overladt til en programflade, som en række tilfældige mennesker i Danmarks Radio sammensætter, blev de danske radiolyttere torsdag forvandlet til deres egne programværter - med frit valg fra den store programbuffet. I hvert fald i ren teknisk forstand. Ind i den digitale tidsalder Med et tryk på først en blå og siden en sort knap bragte DR's generaldirektør Christian S. Nissen radiolytterne ind i den digitale tidsalder. Det betyder, at de - hvis de altså er i besiddelse af et digitalt radioapparat - kan høre de otte specialkanaler, som DR har etableret på sit nye, digitale sendenet. Her er der plads til mange flere kanaler i modsætning til det overbebyrdede FM-net, som siden 1951 har sendt radio ud til danskerne. Fri radio »I dag er det at lytte til radio en lineær oplevelse. Selv om du skifter fra kanal til kanal, er det andres forudbestemte tilbud, du modtager, og du kan ikke selv bestemme, hvornår du vil høre hvad. Lidt ligesom hvis du ikke kunne bladre i avisen, men i stedet skulle læse de første 30 sider, før du fik lov til at kigge på bagsiden. Med digital radio kan folk helt frit lytte til det, de har lyst til, når de har lyst«, siger radiodirektør i Danmarks Radio, Leif Lønsmann. Han peger på, at der med den digitale radio er tale om en lige så stor landvinding, som da Danmark i 1927 fik langbølgesenderen i Kalundborg og dermed kunne sende radio ud til alle danskere. »Dengang gjorde vi dem uafhængige af sted. Nu gør vi radiolytningen uafhængig af tid«, siger han. Få ejer en DAB-radio Men ligesom med de fleste andre teknologiske nyskabelser - for eksempel digital-tv - bliver det hele først til noget, når forbrugerne har lyst. Indtil videre kan antallet af danskere, som ejer en digital radiomodtager - en såkaldt DAB-radio - formentlig tælles på to hænder, og først om 10-15 år forventer man, at den almindelige dansker vil tænde for sin digitale radio og plukke fra det omfattende tagselvbord af specialiserede radiokanaler. »Erfaringen er jo, at man sagtens kan opfinde nye dimser og muligheder, men det hele afhænger af, om folk føler, at det er nyttigt for dem og ikke mindst til at betale. Foreløbig har en af de største hindringer for brugerne været, at DAB-radioen var for dyr. Og det har været medvirkende til, at digital radio endnu ikke er slået igennem noget sted i Europa. I England, hvor man efterhånden er kommet ned på fornuftige priser, bliver der stadig kun solgt omkring 1.000 radioer om måneden«, siger lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Per Jauert. Mens en DAB-radio tidligere kostede op til 8.000 kroner, er prisen på det meget begrænsede danske marked nu nede på 1.500 kr. Træk-radio Per Jauert er dog ikke i tvivl om, at digital radio før eller siden vil gøre det af med FM-nettet. »Det giver masser af muligheder, og nu kan DR lokke med nye kanaler. Fordelen for lytterne er det, man i fagsprog kalder pull-teknologi. Hvor den traditionelle FM-radio har været drevet af, at man skubber indholdet ud til lytterne, som velvilligt tager imod det i den anden ende, så går digital radio ud på, at modtageren selv trækker indholdet til sig, når han har brug for det. Hvis han vil have nyheder, kan han få dem uden at skulle vente på hver hele time«, siger Per Jauert. Billige at drive De otte ekstra kanaler, som DR nu tilbyder potentielle lyttere, skal fungere som den gulerod, der får danskerne til at investere i en DAB-radio. Kanalerne er billige at drive, fordi indholdet enten tages fra musikdatabaser eller er programmer, som i forvejen bliver produceret til DR's traditionelle kanaler. Før åbningen af nettet har DR testet de digitale radiomuligheder på to forsøgsgrupper med i alt 160 personer - en gruppe hifi-entusiaster og en gruppe taxachauffører, som er blevet udstyret med DAB-radioer. »Testen viste blandt andet, at når man først har prøvet selv at bestemme, hvad man vil lytte til, så vil man ikke af med den magt igen«, siger radiodirektør Leif Lønsmann. Netradio et stort hit i USA I flere lande har man været tilbageholdende med at indføre digital radio, fordi det har været usikkert, i hvor høj grad computeren ville overtage radiomediet. »I dag er lyd blevet et stort hit på nettet, især i USA, hvor man har tusindvis af FM-kanaler at vælge imellem, og hvor det ikke belaster telefonregningen at være på nettet. Det gør det herhjemme, så derfor har danskerne kun i begrænset omfang flyttet deres radiolytning over på computeren«, siger Per Jauert.