Forskerne får fremover en smule nemmere ved at skrive den nyere samtidshistorie. Med vedtagelsen af en ny arkivlov i Folketinget i går får historikere og andre interesserede mulighed for at studere materialet i de offentlige arkiver, når det har ligget på hylderne i 20 år. Tidligere skulle papirerne ligge i 30 år. Trods den øgede åbenhed mener forskerne imidlertid, at adgangen til arkiverne stadig er alt for restriktiv. »Men man tager jo, hvad man kan få«, siger pressehistorikeren Niels Thomsen fra Københavns Universitet. Som mange andre forskere mener han, at papirerne burde frigives allerede efter 10-12 år, når eksempelvis politisk varme sager må formodes at være kølet af. Alle stemte for Samtlige partier i Folketinget stemte for den nye arkivlov, men for knap halvdelens vedkommende var det uden den store begejstring. Et flertal bestående af regeringspartierne Venstre og konservative samt Dansk Folkeparti afviste alle forsøg på at få ændret væsentligt ved kulturminister Brian Mikkelsens lovforslag. Ud over den hurtigere arkivadgang til almindeligt materiale bliver det også en lillebitte smule hurtigere at nå frem til oplysninger, som handler om enkeltpersoner. Her nedsættes fristen fra 80 år til 75 år. Nej til ankenævn De to nye tidsfrister er til gengæld de eneste væsentlige ændringer i arkivloven, og derfor vil der heller ikke med den nye lov være et uafhængigt ankenævn, som kan vurdere de afslag, det offentlige giver forskere og andre på adgang til arkiverne. »Det kan da godt være, man siger, at kun fire procent får afslag, når de søger om dispensation til arkiverne, men hvis disse fire ud af 100 netop er de principielle og kontroversielle sager, hjælper det jo ikke noget«, siger professor i historie, Poul Villaume. Han har selv for nylig fået afslag på en ansøgning om arkivadgang til materiale, som stammer fra 1947-48 og skal bruges til en bog om dansk, udenrigspolitisk historie. »Forsvarsministeriet har givet et generelt afslag med henvisning til statens sikkerhed og fremmede magters interesser, men det er jo materiale, der har ligget i 55 år. Det ville unægtelig være nemmere, hvis vi havde et uafhængigt ankenævn. Det er ærgerligt, at man ikke med en ny arkivlov har taget et større skridt, så Danmark kunne blive et foregangsland på arkivområdet. På en skala fra et til ti ligger vi vel nu omkring seks«, siger Poul Villaume, som har været en del af en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til forbedringer af arkivloven. Forskere ønsker nemmere adgang Forskerne har i forarbejdet til loven argumenteret for, at der bør være langt nemmere adgang til materiale, som omtaler enkeltpersoners forhold, og man har bl.a. foreslået, at arkiverne kunne forhåndsscreene materialet, så meget følsomme oplysninger blev streget over, inden papirerne blev udleveret. En sådan procedure ville kunne give forskerne adgang til store mængder arkivmateriale, som ellers er låst i 75 år. Dette er imidlertid blevet afvist, fordi det anses for at være alt for ressourcekrævende. Misforhold En af konsekvenserne af den nye arkivlov er i øvrigt, at der fremover er et misforhold mellem, hvornår de enkelte myndigheder skal aflevere papirerne, og hvornår forskere og andre har adgang til dem. Fristen for aflevering er 30 år, mens papirerne i princippet er tilgængelige allerede efter 20 år. Kulturminister Brian Mikkelsen har erkendt, at det misforhold kan gøre det mere besværligt at få adgang til dette materiale, men det har ikke fået ham til at ændre på den nye lovtekst. »Det mest naturlige ville være at have samme frist for aflevering og tilgængelighed af papirer«, siger SF's ordfører på området, Ole Sohn, som havde stillet dette som ændringsforslag til arkivloven sammen med Enhedslistens Søren Søndergaard. Yderligere liberalisering Ole Sohn har ikke opgivet at få arkivloven yderligere liberaliseret, men han anser det ikke for at være realistisk på denne side af et valg. »Indtil da må vi indhente erfaringer, så vi kan se, hvordan andre landes lovgivning virker. Altså de lande, der på dette punkt er mere liberale. Det kan være den russiske, amerikanske, hollandske, tyske, engelske og svenske lovgivning. Når vi har indhentet de erfaringer, kan vi bruge dem som grundlag for at tage loven op igen«, siger Ole Sohn.