Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kunstneren Eric Andersen foran sit værk 'Opus 90'. Ikke reliefferne, som er til at få øje på, men derimod 'Det skjulte maleri', der befinder sig på samme væg bag puds og maling. - Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Olesen Peter Hove,,,Politiken

Kunstneren Eric Andersen foran sit værk 'Opus 90'. Ikke reliefferne, som er til at få øje på, men derimod 'Det skjulte maleri', der befinder sig på samme væg bag puds og maling. - Foto: Peter Hove Olesen

Kultur

Skjult maleri skaber atter røre

Statens Museum for Kunst med direktør Allis Helleland i spidsen anklages for vandalisme mod et værk, museet købte i 1990.

Kultur

Statens Museum for Kunst med direktør Allis Helleland i spidsen anklages for vandalisme mod et værk, museet købte i 1990. Kunstneren bag har sat en advokat på sagen, og bliver skaderne ikke udbedret, vil den ende i retten.

Kan blive dyrt
Taber museet, kan det blive en både besværlig og bekostelig affære.

»Vi har klaget og været fleksible og langmodige, men nu er det slut. Allis Helleland bryder vores aftale. Hun tror, hun kan placere kunst oven på kunsten og har i den forbindelse også rent fysisk ødelagt dele af vores værk«, siger kunstneren Eric Andersen.

For den intetanende er den påståede vandalisme ikke indlysende, for striden står om 'Det skjulte maleri', der først og fremmest appellerer til forestillingsevnen hos de mennesker, der er blevet klar over dets eksistens. Og den bliver man af museet kun gjort opmærksom på af et lille skilt i et beskedent hjørne, hvor man tillige får at vide, at her står man på én og samme gang over for ikke blot et, men to værker og det endda fra to vidt forskellige tider. Hen over 'Det skjulte maleri' har museet placeret et udsnit af 'Ragnarok-frisen' af Herman Ernst Freund. En tung sag fra 1800-tallet, der kræver, at de bærende hylder er boltet ind i væggen og dermed ind i det overpudsede og derfor usynlige maleri på ca. 50 kvadratmeter, der er malet af Lise Malinovsky.

»Allis Helleland tager ikke kunsten alvorligt. I hendes kunstopfattelse drejer det sig om underholdning og kulturkonsum, men 'Det skjulte maleri' er købt af museet, det er registreret på inventarlisten og har juridisk helt samme status som alle andre af museets værker. Derfor kan man ikke bare behandle det, som man vil. Og vi kræver ikke blot reliefferne fjernet og hullerne efter ophænget dækket til. Museet må gå ind og undersøge, hvilke farver der er ødelagt og så restaurere maleriet«, siger Eric Andersen.

Vakt til live
Således kommer 'Opus 90', som projektet oprindelig hed, igen til live. Som navnet angiver, begyndte det hele i 1990, da Eric Andersen, der er rundet af Fluxus-bevægelsen, med museets økonomiske støtte skabte en udstilling til museets forhal. Ud over 50 kasser, der med forskelligt indhold og i forskellige farver blev hængt op i loftet, bestod den af 50 stole, der kunne bruges og flyttes af publikum efter behov, samt det store maleri af Lise Malinovsky. Da udstillingen rundede af 24. juni 1990, overtog museet værket for et honorar på 150.000 kroner til Eric Andersen. Og med det Lise Malinovskys arbejde, der nu ifølge planen var blevet dækket med puds og maling.

For så vidt, så godt. Problemerne opstod først, da Statens Museum for Kunst i 1996 skulle bygge om og udvides, og der skulle ryge en væg eller tolv. Blandt andet den med 'Det skjulte maleri'. Historien vil vide, at det ikke var noget problem for Allis Helleland, der aldrig har været en ynder af Fluxus. En del kunst forgår, og i øvrigt var 'Det skjulte maleri' indkøbt af hendes forgænger i stolen, Villads Villadsen.

»Eric Andersen har klaget til Kulturministeriet, og når ministeriet beder om det, vil det selvfølgelig få en udtalelse fra os. Jeg har ikke aftalen med Eric Andersen præsent og har ingen kommentarer ud over, at jeg mener, at vi til punkt og prikke overholder den«, siger Allis Helleland.

Den nævnte aftale blev til i 1997, for modsat Allis Helleland mente Eric Andersen ikke, at museet blot kunne skrotte 'Det skjulte maleri'. Og han fik med hjælp fra advokat Lars Kjeldsen fra firmaet Nyborg og Rørdam gennemført en aftale med museet om, at 'Det skjulte maleri' i forbindelse med ombygningen blev taget ned og genopført med puds og det hele en etage oppe.

Arbejdet blev udført af en anerkendt amerikansk konservator, og prisen blev omkring en halv million kroner. Og det hed i aftalen, at museet er forpligtet til »uophørligt at fremvise« maleriet.

Snyd
»Kunstsynet ændres konstant, men vores forestillingsevne er nok det mest centrale i al kunst. Billederne dannes i vores hoved, og her har vi et skjult maleri, det eneste i verden, og det skal være til stede dér bag ved pudset, for ellers er det snyd. Det er ikke en illusion, det er ikke kun en ide, men virkelighed«, siger Eric Andersen.

'Det skjulte maleri' har måttet overleve med reliefferne en rum tid, men ifølge Eric Andersen har henvendelser til museet været resultatløse.

Han venter nu - lad os bare sige lettere fornøjet midt i alvoren på først ministeriets og siden museets reaktion. Er den negativ, bliver problemets løsning overladt til en dommer.

»En del af aftalen betød også, at museet skulle følge et edb-program, der vilkårligt angav, hvor og hvornår syv af kasserne fra 'Opus 90' skulle stilles op på museet. På det punkt var vi medgørlige, for selvfølgelig må der tages hensyn til udstillingsplanerne i øvrigt. Men mig bekendt har museet aldrig åbnet edb-programmet, og den pligt, man ifølge museumsloven har til at holde sine værker i ordentlig stand, har man blæst på. Kasserne står og forfalder«, siger Eric Andersen.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce