TV 2 Zulu har tabt op mod 40 procent af sine seere, efter at den ungdommelige kanal fra årsskiftet er blevet betalingskanal. Samtidig har Zulu gjort sig uvenner med formændene i antenneforeninger landet over. Flere antenneforeninger har indtil videre beholdt TV 2 Zulu i deres programpakker, men 80 procent af foreningerne skal have generalforsamling i løbet af årets første tre måneder, og her vil det vise sig, om seerne reelt ønsker kanalen, når de nu skal til at betale for den. 'Vi ligger lavt lige nu' »Vi ved godt, at vi ligger temmelig lavt lige nu, men vi håber på, at antenneforeningerne vil stemme os ind. Tidligere var vores penetration - altså hvor mange danskere, som havde mulighed for at se os - 65 procent. Om tre måneder håber vi at ligge på 53 procent og så vokse os op igen derfra. Der vil under alle omstændigheder være nogen, som vælger os fra, fordi de ikke har råd, og bliver vi slet ikke valgt ind, må det være fordi, folk ikke synes, at vi skal være der«, siger TV 2 Zulus kanalredaktør Keld Reinicke. De seere, som er del af en privat antenneforening, skal i fremtiden betale 125 kroner om året for at se TV 2 Zulu. Men er man kabelkunde hos TDC, kan det blive dyrere at sikre sig adgang til zulu-programmer som 'Langt fra Las Vegas', 'Popstars' og 'Jackass'. 'Målet har aldrig været at blive betalingskanal' »TV 2 Zulu er ikke længere en såkaldt must carry-kanal, det vil sige en kanal, som skal ligge i kabelnettet. Derfor vil den blive flyttet fra den lille til den store kabelpakke, og det vil gøre det dyrere for seerne at se kanalen, fordi de er nødt til at købe hele den store pakke samtidig«, forklarer Keld Reinicke, der begrunder Zulus forvandling fra licensfinansieret til betalingskanal med det stærkt vigende reklamemarked. »Det har aldrig været TV 2 Zulus mål at blive betalingskanal, men vi er nødt til det på grund af de faldende reklameindtægter og for at sikre Zulu, nu da TV 2 står foran en privatisering«, siger kanalchefen. Færre annoncer Zulu, der først og fremmest er populær blandt byboere mellem 15 og 40 år, forsøger nu at kapre seere ved at gøre sit programindhold mere tiltrækkende. Morgenfladen til børn, Minizulu, er allerede i gang, og fra marts vil næste runde af Popstars kun blive sendt på Zulu, mens Casper Christensens sitcom 'Langt fra Las Vegas' vil blive sendt i to sæsoner. Selvom TV Zulu er populær blandt de unge seere, annoncørerne gerne vil henvende sig til, gør det markante seerfald TV 2 Zulu til et betydeligt ringere reklamemedie, vurderer tv-director på mediebureauet OMD, Johan Boserup. »Ganske vist er den første uge som betalingskanal svær at konkludere ud fra, men når seningen falder med 40 procent, bliver kanalen også 40 procent mindre værd for annoncørerne«, siger Boserup. Antenneanlægsformand: Overflødige investeringer Indtil videre er det ikke ligefrem lykkedes Zulu at indynde sig hos de antenneforeninger, som afgør tv-kanalens skæbne. Erik Wagner, som er formand for Forenede Danske Antenneanlæg, der repræsenterer 336.000 danske husstande, mener, at Zulu ved at begynde som licensfinansieret must carry-kanal har fået en kæmpefordel og mast sig ind i antenneanlæggene. »Da TV 2 Zulu begyndte, blev antenneforeningerne af lovgivningsmæssige årsager tvunget til at ofre 20.000-25.000 kroner for rent teknisk at kunne vise kanalen. Nu bliver den så betalingskanal, investeringen er overflødig, og det er faldet mange for brystet«, siger Erik Wagner, der også er utilfreds med den måde, Zulu markedsfører sig på. Kraftigt pres på antenneforeningerne TV 2 Zulu har tilbudt antenneforeningerne, at de kan beholder, kanalen indtil deres generalforsamling. Bliver kanalen så valgt ind, skal foreningen betale for den med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet. »Det lægger et kraftigt pres på bestyrelsen for antenneforeningerne. Samtidig opfordrer Zulu i sin tv-kampagne til at lægge pres på formændene, og det bryder jeg mig heller ikke om. Egentlig burde det her blot handle om, hvorvidt programindholdet på TV 2 Zulu er noget, folk vil have, men når markedsvilkårene ikke er rimelige, kommer det også til at handle om politik«, siger Erik Wagner.