En har ikke noget tv, en anden gider kun at se svenske SVT. Grundlæggende interesserer de sig overhovedet ikke for tv-mediet. Det står ualmindelig skidt til blandt de tv-tilrettelæggere, som Filmskolen uddanner, mener TV 2's programchef, Bo Damgaard. Han bakkes op i sin kritik af Filmskolens tv-linje af ledende medarbejdere i produktionsselskaberne. Forbedringerne er udeblevet For ti år siden oprettede Filmskolen en ny og dyr tv-linje for netop at være med til at forbedre dansk fjernsyn. Og indtil videre er 30 blevet uddannet til en tv-branche, der skriger på nye tv-tilrettelæggere. Men forbedringen er udeblevet, mener kritikerne. Stort set ubrugelige »De folk, der i dag uddannes som tv-tilrettelæggere, kan stort set ikke bruges, hvis vi skal opretholde TV 2's kvalitet. De er ganske enkelt fremmede over for fjernsynet. De vil hellere lave kunst end kommunikation, og det virker, som om de ikke mener, at tv er et fint nok medie. Tv-tilrettelæggerne mangler en indsigt i moderne medievirksomheders vilkår, når vi f.eks. taler om målgrupper og finansieringen af en programflade. På den måde uddanner Filmskolen folk til at leve på klods af Filminstituttets støtte«, siger Bo Damgaard, som bakkes op af Thomas Heurlin og Claus Ladegaard, der er ledere af henholdsvis Koncern TV- og Filmproduktion og Easy Film. »Uddannelsen bør være mere på linje med virkeligheden i tv-branchen, hvor en spændende udvikling er i gang inden for dokumentar og reality. Men tilrettelæggerne er navlebeskuende og synes, at tv er underlødigt. De er angst for at kommunikere med et stort publikum«, siger Thomas Heurlin, der suppleres af Claus Ladegaard: Har ikke spillet den rolle, uddannelsen skulle »Tv-branchen trænger til dygtige folk, der kan forbedre tv's dårligt udviklede og producerede programmer. Men uddannelsen har aldrig spillet den rolle, den skulle«, siger han. Arne Bro, som er leder af tv-linjen på Filmskolen, kan ikke genkende, at hverken skolen eller de studerende skulle være fjendtlige over for tv-mediet. 'Mytologisk kritik' »Man skal huske på, at Filmskolen ikke er en brancheskole - det er en kunstskole. Men uddannelsen blev etableret, fordi holdningen var, at skolen også burde tilbyde specialtropper til tv. Vi er meget optaget af, at eleverne bliver gode til at lave fjernsyn og til at henvende sig til et meget stort udgivelsesfelt. Vi arbejder dagligt med at undersøge nye serieformater og med dokumentarprogrammer i forskellige variationer. Det er svært at se det som udtryk for, at vi ikke interesserer os for fjernsyn«, siger Arne Bro. Han mener, at kritikken kan bunde i mytologi og en gammel forestilling om, at Filmskolen ikke anser tv-mediet for 'fint nok'. »Den mytologi er jeg ked af, for målet med at etablere tv-uddannelsen, var netop at bygge bro mellem film- og tv-mediet. Jeg vil da gerne uddanne flere og mere forskellige tv-tilrettelæggere. Men det kræver så flere penge«, siger Arne Bro.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








