Pradomuseet i Madrid ejer en af verdens fineste kunstsamlinger, og alle store navne er repræsenteret i de lange gallerier. Men et af dem taler særligt til spaniernes hjerter, nemlig Francisco Goya. Billeder af krigen Fra 1770 til sin død i 1828 malede Goya en stribe af verdenskunstens mesterværker, og hans billeder af krigens katastrofer står for spanierne som selve symbolet på landets blodige frihedskamp mod kejser Napoleon i begyndelsen af det 19. århundrede. Han malede tyrefægtninger, livet i kongehuset og erotiske værker, og med serien 'Sorte billeder' arbejdede han sig dybt ind i den menneskelige sjæls inderste kroge. Uendelige rækker af turister går hvert år forbi Goyas værker på Prado, men nu stiller en spansk forsker spørgsmålet, om 'den døve maler' selv er manden bag de 14 billeder i serien 'Pinturas negras'. Bomben detonerede i april, da kunsthistorikeren Juan Jose Junquera i en artikel i kunsttidsskriftet 'Descubrir al arte' påstod, at de 14 værker sandsynligvis er malet af Goyas søn, Javier, og at de senere blev solgt af sønnesønnen Mariano, der altid manglede penge. Artiklen vakte stor opsigt i og uden for Spanien, og forleden gennemgik New York Times sagen meget grundigt i et interview med Juan Jose Junquera, der er professor i kunsthistorie på det anerkendte Complutense-universitet i Madrid og forfatter til adskillige bøger om det 18. århundredes kunst. Museet holder sig tilbage Pradomuseet har været meget tilbageholdende med kommentarer. En hurtig påstand fra Juan Jose Junquera om, at museet forsøgte at hindre udgivelsen af hans bog om de 'Sorte billeder', blev omgående dementeret af museet. Men sagen er uheldig, og sammen med den britiske kunsthistoriker Juliet Bareau-Wilsons påstande om, at to af museets mest kendte Goya-værker heller ikke er af maleren, kan det hurtigt udvikle sig til en katastrofe for Prado, skrev det spanske dagblad La Voz de Galicia for nylig. Juan Jose Junquera kom på sporet af sagen, da et britisk forlag bad ham skrive en bog om 'Pinturas negras'. Han dykkede ned i arkiverne for at finde oplysninger om tilblivelseshistorien, og som det tit sker for historikere, når de gulnede dokumenter kommer frem i lyset, fik han en stor overraskelse. De 14 billeder var malet på væggene i 'La Quinta del Sordo', 'Den døves hus', som Goya købte i 1819. I 1823 testamenterede kunstneren huset til sin sønnesøn, Mariano, og året efter slog han sig ned i Bordeaux i Frankrig, hvor han døde i 1828. Ingen samtidig så malerierne i de år, Goya selv boede i huset, men hidtil har kunsthistorikerne ment, de blev malet mellem 1820 og 1823. Det var en vanskelig periode for Goya, og temaerne afspejler kunstnerens sindstilstand. Men Junquera kom i tvivl. I beskrivelserne af huset, der fulgte med i forbindelse med Goyas køb af det, bliver det beskrevet som et hus med én etage. Men ifølge optegnelser efter Goyas død blev malerierne fundet på anden sal. Og der kommer mysteriet, for den blev først bygget til efter malerens død - og dermed var mesterværkernes skaber ikke Francisco Goya. Det videre detektivarbejde førte forskeren frem til, at de to eneste beskrivelser af malerierne fra årene efter Goyas død sandsynligvis ikke handlede om de 'Sorte billeder', men andre malerier på væggene. De 14 billeder blev først beskrevet i detaljer i en bog udgivet i Paris i 1867 af kunsthistorikeren Charles Yriarte, og selve malerierne blev først udstillet for offentligheden på verdensudstillingen i Paris i 1867. Initiativet kom fra den franske kunstelsker Baron d'Erlanger, der havde købt Goyas hus og fået en spansk ekspert til at fjerne billederne fra væggen, restaurere dem og sætte dem på lærred og i rammer. Nye forviklinger Både Juan Jose Junquera og Juliet Bareau-Wilson er overbevist om, at Javier Goya - sønnen - er manden bag de omstridte værker. Han var den eneste, der havde adgang til 'la Quinta', og han var en habil maler med et indgående kendskab til faderens teknik, mener Junquera. »Men selv om de 'Sorte billeder' ikke stammer fra Goyas hånd, er deres kunstneriske kvalitet indiskutabel«, siger Junquera til La Voz de Galicia. Javier elskede at male, mens hans søn Mariano især holdt af penge. »Goya forærede ham 'La Quinta del Sordo' i 1823. Ved Goyas død forsøgte Mariano at få så meget for huset som muligt og sagde, at væggene var dekoreret af hans bedstefar«. Det var ikke rigtigt, tyder meget altså på. Men flere kunsthistorikere mener, at Juan Jose Junquera selv er på tynd is, og i hans bog om de 'Sorte billeder' antyder han kun enkelte steder, at de ikke er af Goya. Pradomuseet har selv lagt en meget forsigtig kurs. Derimod afviser museet kategorisk Juliet Bareau-Wilsons påstande om, at Goya-malerierne 'Kolossen' og 'Malkepigen fra Bordeaux' er falsknerier. »For Pradomuseet er der tale om værker af Goya«, sagde museets direktør, Fernando Checa, forleden til dagbladet El Pais. Men en af hans egne medarbejdere, Goya-eksperten Manuela Mena, er overbevist om, at Goyas egen datter, Rosario Weiss, gemmer sig bag mesterens signatur. Til gengæld er der næppe tvivl om de to Goya-billeder, Prado købte i maj, nemlig 'Sagrada Familia' ('Den hellige familie') og 'Tobias y el Angel' (Tobias og englen). De to malerier blev opdaget hos en privat familie i Madrid, da en kunsthistoriker besøgte hjemmet for at vurdere en serie andre billeder. »De vidste ikke, hvad de havde hængende«, sagde eksperten Raquel Lumbas. Men det gør Prado måske heller ikke. For sæt nu også disse malerier viser sig at være falske, og deres eneste værdi ender med at blive den roman, Perez-Reverte eller en af de andre store spanske forfattere en skønne dag vil skrive om 'den døve maler'.