Europas Kulturby 2004 bliver i bogstaveligste forstand et grænseoverskridende projekt. Kulturturister får frit valg mellem Christopher Columbus' fødeby Genova i det nordvestlige Italien og den franske loppemarkedsby Lille på grænsen til Belgien. Bystyret håber på gennembrud Selv om Genova stadig dufter af eventyr, opholder mange turister sig kun der, mens de venter på den næste færge til Sardinien eller Korsika. Men det skal Kulturbyåret lave om på, håber bystyret, der har valgt 'rejser' som kulturtema og brugt over 1,7 milliarder kroner på at gøre byen indtagende. Da Christopher Columbus var barn i midten af 1400-tallet, har han sandsynligvis stået nede på havnen og spejdet nysgerrigt ud mod verden. Det var da også netop havnen, der blev gennemrenoveret for en halv snes år siden, da Genova fejrede 500-året for bysbarnets opdagelse af Amerika. Vartegnet 'La Lanterna' Arkitekten bag havnens nye udseende var en anden berømt Genova-borger, Renzo Piano, og fra glaselevatoren på hans surrealistiske stålkonstruktion 'Il Bigo' er der i dag vue over byen. Vartegnet er det 76 meter høje fyrtårn 'La Laterna', og for de vand- og dyreglade byder Genova på et af Europas største akvarier. 150 arrangementer Der er skrevet over 150 arrangementer ind i Kulturbykalenderen, heriblandt en international jazzfestival samt en række koncerter til ære for violinisten Niccolò Paganini, der blev født her i 1782. Går man ind på byens hjemmeside på internettet, er det langtfra beskedenhed, der præger de rosende ord om byen. Det hævdes blandt andet, at såvel pizzaen som lottospil, jeans og banker er 'opfundet' i Genova, hvor både Friedrich Nietzsche og Marco Polo har skrevet bøger. På en af byens kirkegårde ligger Oscar Wildes hustru, Constance Mary Lloyd, begravet, og i Genova findes angiveligt også støvlelandets første fodboldbane. Lille håber på 12 mio. besøgende I Lille tog man i begyndelsen af december forskud på næste års festligheder. På en af byens jernbanestationer opførte 1.035 korsangere og musikere fra Frankrig, Belgien og Storbritannien 'Jernbanernes sang' fra 1846, hvor Lille-Paris-strækningen blev åbnet. Togforbindelsen til hovedstaden var dengang symbol på Lilles åbning mod verden, og under overskriften 'demokratiser adgangen til kulturen' håber arrangørerne næste år, at 12 millioner mennesker lægger deres vej forbi. Shakespeare og Matisse Kulturbykalenderen er fyldt op af 2.130 arrangementer, men kun cirka 700 vil finde sted i selve Lille. Resten fordeler sig over 150 nærliggende byer som blandt andre Valenciennes, Tourcoing og Roubaix samt en række steder på den belgiske side af grænsen. Blandt begivenhederne er gadeoptog, koncerter og udstillinger, Lilles operahus er netop genåbnet til lejligheden, og Théâtre du Nord sætter en række Shakespearestykker på plakaten. De absolutte højdepunkter ventes dog at blive en Matisseudstilling i nærliggende Cambrai samt en længe ventet udstilling af den flamske barokmaler, Peter Paul Rubens - hvis værker i øvrigt også vil præge Genova.