Med den russiske multimillionær Viktor Vekselbergs køb i USA af ni Fabergé-æg vender en kostelig skat senere på året tilbage til det Rusland, hvor æggene blev skabt for 100 år siden. Denne samling af kunstfærdigt og minutiøst forarbejdede unika har for længst fået mytelignende status, og fremover vil de blive udstillet på museer i bl.a. Moskva og Skt. Petersborg. Var sat på auktion Viktor Vekselberg har angiveligt betalt omkring 100 mio. dollar (ca. 600 mio. kr.) for de ni legendariske æg foruden 180 andre genstande, der i de seneste årtier har været i den amerikanske udgiverfamilie Forbes' eje. Fabergé-samlingen var ellers sat til salg hos Sotheby's i New York i slutningen af april, men Vekselberg kom auktionshuset i forkøbet. Den russiske skat blev samlet af trykkerimagnaten Malcolm Forbes gennem hele hans liv. Samlingen har hidtil været udstillet i familiens hovedsæde på Fifth Avenue i New York, og det forlyder, at Viktor Vekselberg vil sende sin nyerhvervelse rundt i hele Rusland, før den lander på museerne. Carl Gustavovitj Fabergé (1846-1920) skabte fra sidste tredjedel af det 19. århundrede sit verdensry som juveler og guldsmed. Fra hans værksted i Skt. Petersborg, som han arvede fra faren i 1870, strømmede elegante, originale og uhyre kostbare smykker, pyntegenstande, ure, sølvtøj, etuier og meget andet. Fabergé lod sig ofte inspirere af fortidens stilarter og design, som han anvendte på samtidens effekter og brugskunst. Fabergé - forbundet med elegance Fabergés kunder var først og fremmest den russiske tsarfamilie og kejserrigets velhavere, men også uden for Rusland blev navnet Fabergé forbundet med stor eksklusivitet og elegance. Fra 1885 og de følgende 30 år skabte juveleren de påskeæg, der mere end noget andet har skaffet firmaet verdensberømmelse. Ideen til æggene menes at være opstået i København i 1879. Her gæstede den russiske tsar Aleksandr III og hans danskfødte tsarina Maria Fjodorovna (som dansk prinsesse kendt som Dagmar) Kunst- og Industriudstillingen, og blandt de mange genstande var også et æg, der som en kinesisk æske rummede en hemmelighed. Vel hjemme igen bad tsaren Carl Fabergé gøre et æg til kejserinden i anledning af påsken, og juveleren lod sig inspirere af 'Københavnerægget' (som i dag opbevares på Rosenborg) og skabte et uhyre kostbart og stort æg til sin bedste kunde. »Deres Majestæt vil blive tilfreds«, skrev Fabergé til tsaren, og det fik han ret i. En ny kejserlig tradition var begyndt, og både Aleksandr III og siden sønnen, Nikolaj II forærede hvert år deres hustruer et Fabergé-æg op til påske. Æggene stod eller hang ved kejserindens seng, og hver især fortalte de deres egen lille overraskende historie, der ofte havde relation til den kejserlige familie. De var naturligvis skabt i de mest kostbare ædelstene og metaller, og Fabergé forsøgte hvert år at overgå sig selv i opfindsomhed. Et af de mest spektakulære æg er det såkaldte'Kroningsæg', som var tsarens påskegave til kejserinde Aliks i 1897. Det befinder sig også i Forbes-samlingen og indeholder en miniaturegengivelse af den karet, kejserinden benyttede ved kroningen i Moskva. Det første påskeæg findes ikke mere, men man kender i dag til 50 Fabergé-æg. Mange af dem blev solgt af kommunisterne for at finansiere deres politik, efter at Fabergés værksted var blevet nationaliseret efter revolutionen. 10 af æggene befinder sig i dag i Kremlmuseet i Moskva, Virginia Museum of Fine Arts i USA ejer fem, dronning Elizabeth II har tre i sin samling, og andre æg gemmer sig i USA, Schweiz og Monaco, mens der ifølge Reuters ikke kan gøres rede for otte æg. Med Viktor Vekselbergs indkøb bliver Rusland igen førende inden for denne helt særlige niche af juvelerverdenen, hvor priserne har nået næsten hysteriske højder. For tre år siden blev det såkaldte 'Vinteræg' solgt på Christie's Auktioner i New York for ni mio. dollar. Ejer 15 milliarder kroner Ifølge New York Times er Viktor Vekselberg, 46, den fjerde rigeste mand i Rusland. Hans formue angives til 15 mia. kr., og den er fortrinsvis skabt gennem investeringer op gennem 1990'erne i olie, kraftværker og aluminium-industrien. I de seneste år har Vekselberg brugt en del af sin enorme formue på filantropi, bl.a. gennem restaurering af en række klostre, og han sidder også i bestyrelsen for Bolsjoj Teatret i Moskva.