Lasse Spang Olsen har ikke lært at lave film på den gængse måde. Han har ikke, som de fleste danske instruktører, været fire år omkring Filmskolen på Holmen. Til gengæld sprøjter han spillefilm af sig i øjeblikket i et tempo, som ganske godt matcher tempoet i de drengerøvsactionfilm, som han stort set er ene om at fodre biograferne med. I dag rammer 'Den gode strømer' således lærredet i 65 danske biografer. Det sker, nøjagtig en uge efter at Lasse Spang Olsen sluttede optagelserne til sin kommende film 'Inkasso', som får dansk premiere 22. oktober. I begyndelsen af november starter han optagelserne til endnu en spillefilm - »som jeg ikke må sige noget om, fordi de sidste kontrakter endnu ikke er på plads«, siger Lasse Spang Olsen - og det sker, samtidig med at han skriver manuskript til endnu en film sammen med Anders Thomas Jensen. »Jeg kan ikke give anden forklaring på tempoet, end at det er, fordi vi godt kan lide det. Jeg siger bevidst vi, for at lave film er for mig et holdarbejde. Hvor jeg godt nok står krediteret som instruktør, men hvor vi alle på filmholdet giver alt, hvad vi har i os, for at nå et godt resultat. Det er utrolig lystbetonet«, siger Lasse Spang Olsen, som bliver 39 år næste fredag. I nye retninger Den sidste oplysning er vigtig. For mens han indtil videre har stået alene i Danmark om at lave den rene actionfilm, med alt det bulder og brag han elsker at fylde på de skæve historier om kriminelle platugler og småenfoldige strømere, er det truende 40-års hjørne med til at sende ham i nye filmiske retninger. »De fleste tror, at actionfilm laves af folk, som kun elsker at sprænge ting i stykker. Og som slet ikke interesserer sig for handling eller personinstruktion. Det er fuldkommen forkert. Hvis du tæller op, så har 'Den gode strømer' lige så mange scener, hvor skuespillerne spiller 'rigtigt' skuespil, som alle andre film. Og jeg kan mærke på mig selv, at mine film bliver mere og mere karakterdrevne, frem for at handlingen udspringer fra ren action. Det har helt sikkert noget med alder og modenhed at gøre«. »Kim (Bodnia) og jeg har lavet fem film sammen nu, og vi har gradvis lagt længere og længere spillescener ind. Hvor du lærer de enkelte karakterer bedre at kende, og hvor der også bliver plads til følelserne. Hvilket gerne skulle resultere i, at man bliver mere involveret. Du bliver nemlig ikke klogere af en handling i en film, hvorimod du bliver klogere af at følge de mennesker, der optræder«, siger Lasse Spang Olsen. Tøsefilm Når den 'gamle' stuntmand Olsen siger: »Faktisk synes jeg ikke, at det er spor sjovt at sprænge ting længere, og jeg synes, det er ret besværligt med stuntmen og effekter«, kunne mangen en drengerøv frygte, at nu smuttede deres eneste garant for dansk action. Heldigvis tilføjer han dog: »Men jeg kan lide det temposkift, som sådanne scener giver, og de muligheder for overraskelser, som man kan tillade sig i sådan et univers«. Så bare rolig drenge (og piger) - det brager også løs i 'Den gode strømer'. Og maskinpistolen er bestemt ikke lagt på hylden, skulle vi hilse og sige. »Det kan godt være, at 'Den gode strømer' har mange af drengerøvsfilmens ingredienser i sig. Men alligevel kalder jeg den for en tøsefilm. Fordi piger simpelthen er hurtigere til at se ironien i de drengerøve, som optræder i filmen. Allerede 'Gamle mænd i nye biler' havde et større kvindepublikum end 'I Kina spiser de hunde'. Jeg er sikker på, at det er drengene, der så 'Kinafilmen', der har fået overtalt deres piger til at se 'Gamle mænd i nye biler'. Og de piger kan godt lide at gennemskue den drenge-mande-verden, som vises i vores film«. Hvor Kim Bodnia i 'I Kina spiser de hunde' og i 'Gamle mænd i nye biler' spiller en forhærdet forbryder, er han i den nye film gået over til fjenden i politiet. Og da Kim Bodnia denne gang har været med til at skrive manuskriptet, er det nærliggende at tro, at skiftet fra forbryder til strømer er hans ønske. »Nej, sådan forholder det sig ikke. Kim og jeg er naboer og gode venner, og vi ses stort set daglig. Derfor er stilskiftet sket gradvis, mens vi har snakket om vores kommende fælles film. Vi kunne sagtens have lavet en fortsættelse af de to forrige film, men vi syntes ikke, at det var sjovt at blive ved med at smide ting i hovedet på Vuc eller høre to mennesker sige: »Vi er jo bare kokke«. Der skulle andre boller på den suppe, og derfor valgte vi den mest usandsynlige rolle overhovedet til Kim«, siger Lasse Spang Olsen med et stort grin. »Jeg er ikke i tvivl om, at en ny 'Kinafilm' ville være en god forretning. De to forrige har hver spillet 22 millioner kroner ind, så hvis det kun var et spørgsmål om at gå efter kassen, skulle vi være fortsat ad den vej. Men vi ville netop ikke være beregnende og tænke på, hvad de 14-årige mon nu gerne ville se i den næste scene. Vi ville derimod lave en film af lyst. Vi ville udfordre os selv - vi ville videre og udvide den smalle niche, som dansk action er. Og det synes jeg i al beskedenhed er lykkedes«, siger Lasse Spang Olsen. Et renere snit For nogle instruktører er det mere end svært at holde styr på én spillefilm, mens Lasse Spang Olsen har klippet og lavet efterarbejde på 'Den gode strømer', samtidig med at han har optaget 'Inkasso' med Iben Hjejle i hovedrollen. Og det har passet ham fint. »For mig er det den helt rigtige måde at arbejde på. Og det har gjort, at jeg har kunnet rendyrke 'Den gode strømer' meget mere, end jeg ellers ville kunne. Når du kun har én film i gang, vil du have alting med ind i den. Det følte jeg, da jeg lavede 'Gamle mænd i nye biler'. Med denne film vidste jeg, at jeg havde en ny film på trapperne, hvor jeg kunne putte en masse andre ting ind i. Det gør de enkelte film mere rene for mit vedkommende«. Spektakulære eksplosioner, biljagter og masser af skudscener hører med i Spang Olsens film. Det samme gør de pinlige og politisk ukorrekte episoder. »Jamen, vi kan simpelthen ikke lade være med at vade ind over tabuerne. Sådan er det, selv om det kan føles på kanten af, hvad man kan tillade sig. Der er garanteret nogle, der får ondt i røven over de tabuer, vi træder på i 'Den gode strømer'. F.eks. at vi laver sjov med flygtninge i en container, eller at vi stereotypt skildrer kinesere, sorte, serbere og folk fra Letland som bagmænd for forskellige slags forbrydelser. Men herregud, det er jo kun for sjov. Det er ironien i det, der gør det morsomt«, siger Lasse Spang Olsen, som sagtens kan se sig selv som andet en actioninstruktør i fremtiden. »Jeg tror, jeg vil falde tilbage til actiongenren med jævne mellemrum. Men ellers vil jeg gerne prøve mig selv af i andre genrer også. 'Inkasso' har således mange flere følelser involveret, end jeg tidligere har prøvet. Og jeg håber også på, at jeg får lov til at lave spillefilm baseret på Ib Michaels to romaner 'Vaniljepigen' og 'Den 12. rytter'. Jeg har option på de to romaner, og faktisk har jeg udenlandske investorer parat, som vil støtte begge projekter. Men de vil kun være med, hvis Det Danske Filminstitut også vil støtte projekterne. Og det har de desværre ikke villet indtil nu«.