Huset i Magstræde er med egne ord »besat af kultur«. Det første kvarter er det nu mest besat af larm i form af den skævt jamrende lyd, fem saxofoner udstøder, når saxofonister spiller skalaer i hver sin toneart for at varme instrumenter og fingre op. Dirigent Niels Jørgen Steen må tysse på sit bigband, inden han byder velkommen til dagen, der skal bevise Husets eksistensberettigelse. Hvor dagens besked skal sendes hen, slås fast med første nummer: temaet fra Rådhusklokkerne, fortolket af Monday Night Bigband. Repræsentanter for alle kunstarter er mødt op for at støtte Huset, skønt de kun har fået tildelt få minutters taletid. Mikrofonen skifter hastigt hænder, mens et budskab træder frem: Huset er der, hvor unge kunstnere finder publikum og fodfæste. Første led i fødekæden. Mikkel Harder, skuespilchef på Det Kongelige Teater, mener, at en lukning vil skade hele den danske teaterverden: »Husets Plan B Teater er en nødvendig del af teatrets fødekæde. Det er kunstnernes eget teater, hvor skuespillerne kan prøve idéer af, der har svært ved at komme igennem på de store institutioner. Vi er fortabt på de store teatre, hvis det led mangler«. Mik Schack fungerer som den indignerede konferencier, der veloplagt guider publikum en tur gennem Husets historie. »Huset er den største blomst, vi nogensinde har haft i dansk kulturliv«, siger han og fortæller om hippierne og punkerne, spillestederne Barbue og Tatuba på Tariffen. Publikum har en alder, så de kan have oplevet det hele selv. Hvilket mange formentlig har. Huset er tæt pakket, der knuses, hilses og gives hånd. Filmspirer i Huset Et af argumenterne for at lukke Huset har været, at der ikke længere bor folk i området. Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund, understreger, at Huset hverken skal eller nogensinde har fungeret som et medborgerhus. »Det er et multikulturhus i den indre by, hvor folk fra hele HT-området kan få oplevelser«, siger han, hvorefter han tæller for og råber: »Huset længe leve ... Hurra, hurra, hurraaaaaaah!«. Hele Huset skråler med. Også filmspirer er groet frem i ly af Huset. Filminstruktør Nicolas Refn - manden bag blandt andet filmen 'Pusher' - grundlagde sin filmglæde i Husets Biograf: »Hvis man ikke har undergrunden, det alsidige, så går det etablerede i stå. Husets biograf er årsag til, at jeg er her i dag. Hvis man fjerner Huset, skærer man et led af i udviklingen. Det vil være et stort tab«, siger en tydeligt berørt Nicolas Refn. Så lyder der dunken fra et siderum. Verbalakrobaten T.S. Høeg entrer scenen med en lille hjemmelavet råbe-rap, store briller, sort hat og raslende pinde til at holde rytmen med: »Det vil vi da ikke finde os i. Nix! Det må vi så se at gøre noget ved. Nå, nå, for søren! Hvad er det da, vi ska'? Bevare Huset for eksempel!«. Næste litterat med mikrofon er Søren Ulrik Thomsen: »Tak til Huset. Det sted jeg første gang fik lov til at læse digte op. Jeg kan lide tanken om, at unge digtere stadig får lov til at læse op her. Der skal være et sted midt i byen. Det er noget særligt at skulle ind til København«, slår han fast og slutter af med rådet: »Pas godt på de ting, der vokser op af jorden helt af sig selv«. Chili Turèll går på scenen og læser et digt om kunst op, som hun har skrevet til lejligheden. Bagefter læser hun Dan Turèlls digt om poesien, der viser, at sjælen kaster skygge. Ebbe Preisler, landskonsulent i Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, fortæller om endnu en fødekæde, der ikke kan undvære sit første led. Husets Biograf huser en af de eneste børne- og ungdomsfilmklubber i København og har over 900 medlemmer. Radioværten Hans Otto Bisgaard siger, at Husets betydning som platform for nye talenter i høj grad gør sig gældende inden for musikken, og undrer sig over, hvad der er hændt med kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) - der går ind for at sælge Huset, blandt andet for at opføre et medborgerhus på Østerbro: »Min søn har gået på efterskole med Martin Geertsen. Jeg husker ham som en fin fyr og en god fodboldspiller. Noget må være gået galt siden. Man lukker da ikke Huset. Desuden har vi allerede et fremragende kulturhus på Østerbro kaldet Parken. Der er intet folkekrav om et medborgerhus på Østerbro, hvor jeg bor«. Jeg er også vokset op i Musikcaféen »Hvis det ikke havde været for Musikcaféen i Huset, er det ikke sikkert, at jeg havde været musiker i dag«, siger Søs Fenger, der synger 'How Insensitive'. Sangen handler om en kærlighedsaffære, der er slut. Hvilket hun ikke håber, er tilfældet for kærlighedsaffæren med Huset. Nanna og Alberte lister rundt i gult tøj. Chili Turèll vil frem for at høre Tue West og undskylder overstrømmende, da hun kommer til at skubbe til en mand, der spilder sin kaffe. Publikum er mere blandet nu. Skolebørn i skaterbluser har fået fri. Studerende lytter med tænksomme ansigter. En pige kysser sin sidemand. »Nu kommer fuglene igen. Og lyset vælter pludselig ind ...«, Alberte synger ømheden ind med sangen 'Lyse nætter'. Et par babyer rocker med. En rislen af snartsommer breder sig i kroppen. Nanna synger 'Buster' til ære for Huset: »Som alle jer andre er jeg også vokset op i Musikcaféen«, forklarer hun. nanna.h.hansen@pol.dk