De seneste måneder er der knap gået en dag uden nyt om Michael Moores film med titlen 'Fahrenheit 9/11'. Men en ting har vi ikke fået at vide: Hvad mener Ray Bradbury om den sag? Det var jo titlen på hans bog 'Fahrenheit 451', som Moore hentydede til, da han navngav sin kontroversielle anti-Bushfilm. Den nu 84-årige Bradburys bog fra 1953 foregår i en fremtid, hvor bøger er forbudt. Brandmænd rykker ud for at sætte ild i skjulte bøger, og Fahrenheit 451 er den temperatur, der får papir til at antænde. Bradburys bog, der blev filmatiseret af Francois Truffaut i 1966, er en amerikansk 'minor classic'. Moores parallel er tydelig: Angrebene 11. september bruges i dag som Guy Montags og hans kollegers flammekastere i Bradburys roman. »Michael Moore er en dum skiderik, det er min mening om den sag. Han stjal min titel og lavede om på tallene uden nogensinde at spørge mig om lov«, siger Ray Bradbury. Har De talt med ham? »Han er et skrækkeligt menneske. Et skrækkeligt menneske«. Efter Ray Bradburys mening kan Moore tage sin guldpalme fra Cannes og stoppe den op et vist sted. Det fremgår, selv om Bradbury aldrig ville udtrykke sig sådan, af en telefonsamtale med forfatteren i hans hjem i Los Angeles. Det bliver til et otte minutter langt interview. For Bradburys vedkommende er det korte og det lange af historien om Moores film, at instruktøren er en tyv og en løgnhals. Bradbury er ikke interesseret i at diskutere eventuelle kunstneriske friheder til at spille på berømte titler. Man kunne jo tro, at De måske ville blive glad for, at Deres titel er så berømt, at han vil bruge den, hentyde til den. »Stjæle den fra mig, ja«. I Deres øjne er det altså bare et tyveri? »Folk stjæler jo ustandseligt. Men mig narrer de ikke. Jeg vil ikke have det«. Er De uenig i formålet med... »Det har ikke noget med sagen at gøre. Han stjal min titel, det er, hvad han gjorde. Mine politiske holdninger kommer ikke sagen ved«. Bradbury hævder, at han forsøgte at diskutere sagen med Moore, men instruktøren undgik ham. »Jeg ringede til hans produktionsselskab. De lovede, at han ville ringe til mig samme eftermiddag, men det gjorde han ikke«. Hvornår var det? »For nogle måneder siden, da hans filmplaner først blev kendt«. Amerikansk valg Samtalen drejer alligevel ind på politik, da Ray Bradbury nævner, at Michael Moore ødelagde general Wesley Clarks chancer for at blive Demokraternes præsidentkandidat. Ligesom flere amerikanske kommentatorer mener Bradbury, at Moores støtte til Clark forvandlede sig til et dødskys, da Clark ikke tog afstand til Moores påstand om, at præsident Bush unddrog sig militærtjeneste. »Han bagtalte præsidenten over for general Clark, og Clark lod ham gøre det. Clark skulle have sagt: »Det må du ikke sige. Det er ikke sandt«. Den dag tabte Clark chancen for at blive præsident«. Og De var tilhænger af general Clark? »Nej, jeg er tilhænger af ærlighed«. Ifølge Ray Bradbury har andre også spurgt ham om Moores genbrug af titlen, men »jeg vil ikke gøre så stort væsen af det«. »Jeg afskyr al den paparazzijournalistik, der findes i dag. Hvis jeg bare i al stilhed kunne få ham til at ændre titlen, ville det være det bedste«. Tror De, det er muligt? Filmen er jo ret kendt under den titel nu. »Hvad betyder det? Ingen kommer til at se hans film, den er nærmest stendød allerede. Glem det, folk er ligeglade«. Men den vandt jo guldpalmerne i Cannes? »So what? Jeg har også vundet priser i forskellige sammenhænge, og for det meste er de meningsløse. Folk derovre hader os, så de gav ham guldpalmerne. Det er en meningsløs pris«. Bradbury mener, at han har udtrykt sig klart. Et tyveri er et tyveri. Det kan aldrig være rimeligt at udnytte en titel, som andre har fundet på. »Hvis jeg ville, kunne jeg den dag i morgen skrive en roman med titlen 'Borte med vinden', ikke sandt? Men jeg gør det ikke, for det ville være uhæderligt«. Mere er der ikke at sige om den sag. »Skriv bare, at Michael Moore er uhæderlig, og at jeg under ingen omstændigheder vil sættes i forbindelse med ham. Det er nok«. Bradbury svarer ikke på, om han agter at forfølge sagen videre.