Hvis man synes, at Lars Larsen har et godt tilbud, så er det fordi, man ikke har hørt fra Nana Bonte Jr. i Ghana. Det har Politiken heldigvis i form af en mail. Hr. Bonte driver en guldmine i Ashanti-regionen i det vestafrikanske land, og han er kommet i knibe. Efter Nana Bontes fars død er der gået kludder i arvesagen, og junior har nu besluttet at tage økonomien i sin egen hånd. Der mangler en masse udstyr i guldminen, og for at skaffe penge til skovle og traktorer og den slags vil Nana Bonte sælge Politiken 150 kilo guld. Desuden skal der bruges penge på at ansætte en canadisk geolog, som firmaet har i kikkerten. Og hvad skal sådan noget guld så koste? »We are not interested in the international price«, skriver hr. Bonte, og det lyder jo fint, at man er parat til at fjerne sig fra verdensmarkedsprisen. »We will give you 6.000 USD per kilo«, fortsætter Nana Bonte, og det overrasker os sandt at sige. Selv om Bagsiden ikke har erfaring med international guldhandel mener vi dog at vide, at det er et fremherskende princip, at køber betaler, også når ædelmetaller skifter ejermand. Hvis man bruger den model, som hr. Bonte skitserer, er det i hvert fald ikke underligt, at han har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. På den anden side skulle vi dog være nogle skarn, hvis vi ikke ville have 150 kilo guld og i alt 900.000 dollar gratis. Det haster lidt, skriver vor ven i Ghana, men det er fint nok. Jo før, jo bedre. Efter at have ventet på fragtmanden en times tid fik vi alligevel dårlig samvittighed. Det virkede forkert at rage til sig på den måde. For at være gode samfundsborgere ringede vi derfor til Danmarks Nationalbank for at fortælle om fidusen. I modsætning til Politiken har Nationalbanken stor erfaring med guld. Banken ejer 66 ton af slagsen til en værdi i omegnen af 5 milliarder kroner. Det ligger i Bank of Englands hvælvinger i London, og det virker, som om Nationalbanken ikke gider eje mere. »Vi kender ikke det tilbud, du omtaler, og vi er ikke interesseret. Vi er ikke aktive i handel med guld«, oplyste kontorchef Winnie Jakobsen i Nationalbanken. Det er da et godt tilbud, og det virker ikke fair, at vi scorer hele gevinsten? »Nej, men det har ingen interesse«, konkluderede Nationalbanken. Bevares. Det har man for sin venlighed.