Den kontroversielle rapper Snoop Dogg, som i øjeblikket topper Billboards singlehitliste, og tidligere, udover en masse hits, også har gjort sig lidt i ulovlig våbenbesiddelse og narkotikabesiddelse, har efter sigende også en blød side. Den vil nu blive dokumenteret på det store lærred, hvor rapperen i filmen 'Coach Snoop' skal spille sig selv som den football-træner han også er, når han ikke smider om sig med fængende rim. Snoop Dogg har nemlig ved siden af musik- og filmkarrieren også et ulønnet job som træner for sin søns hold, som spiller amerikansk fodbold. En million dollars for rettighederne Det er 20th Century Fox, der for en million dollars har købt rettighederne til filmen foran snuden på blandt andet Sony og Paramount. »Denne her film handler om, hvordan jeg blev en god far gennen mit trænerjob,« siger Snoop, der er dedikeret fan af amerikansk fodbold: »Hvis du ikke har en hjelm på under fodboldsæsonen, så skal du holde dig på afstand af mig. Fodbold først - alt andet kommer bagefter.« Snoop Dogg, som i virkeligheden hedder Calvin Broadus er synonym med gangsta rappen, som voksede sig stor i løbet af 90´erne. Han har tidligere spillet med i blandt andet 'Training Day' og 'Starsky & Hutch'.
Snoop Dogg som football-træner i selvbiografisk film
Lyt til artiklen