Det er bælgmørkt, da taxachaufføren med en bekymret mine sætter mig af på en lille øde parkeringsplads ved Charlottenlund Travbane. Kan det virkelig være her? Jeg tjekker husnummeret én gang til og laver et fingertegn til chaufføren, der skal betyde: 'Den er god nok. Kør bare.' Tøvende triller taxaen hen over gruset og efterlader mig alene i mørket. Havde formanden ikke sagt i telefonen, at jeg ikke kunne tage fejl? Jeg går hen til det eneste oplyste vindue i den gamle bygning, der ligner en nedlagt gård. Der sidder en mand ved en computer derinde. Forsigtigt banker jeg på ruden og ser, hvordan han lidt forskrækket kigger op fra skærmen, rejser sig og går hen for at åbne døren. Han kigger spørgende på mig. »Undskyld, hvis jeg forskrækkede dig, men har du noget med Dansk Poker Forbund at gøre?«, spørger jeg, selv om jeg godt ved, at det har han nok ikke. »Nej, det har jeg ikke, men det er ikke første gang, jeg bliver spurgt«, svarer manden. »Jeg tror, jeg ved, hvor de holder til. Kom«. Han signalerer med hånden, at jeg skal følge med, mens han går ud på den isglatte parkeringsplads i et par tøfler. »Du skal bare følge jordvejen dér og så dreje til venstre«, siger han og peger frem i mørket. Moderne at spille poker Jeg takker og fortsætter alene op ad jordvejen, og pludselig står jeg midt på travbanen. Ikke et lys i miles omkreds. Og intet spor af Dansk Poker Forbund. Jeg hiver lidt i et par døre, selv om jeg godt kan se, at det mere ligner redskabsskure end indgange til en spillestue. Stilheden begynder at larme, og vinden napper i mine ører. Til min store fortrydelse opdager jeg, at jeg har glemt nummeret til forbundet hjemme på skrivebordet. Jeg ringer til Oplysningen. »Den skal jeg lige have én gang til«, siger Nete, der denne onsdag aften tager telefoner hos Oplysningen. »Dansk Poker Forbund«, siger jeg igen. »Ja, jeg syntes nok, du sagde poker - jeg har også hørt, det er blevet så moderne at spille poker«, siger hun og giver mig nummeret. Stresset pokerformand De første ti minutter er der optaget hos Dansk Poker Forbund. Klokken er nu 19.20. Jeg havde en aftale med formand Frederik Hostrup Petersen for 20 minutter siden. Sådan noget møg, tænker jeg og tripper lidt rundt i mørket. Endelig kommer jeg igennem. Det er en fyr, der hedder Adam, der tager telefonen. »Nu skal du høre, Trine, der er sket det, at Frederik er blevet kørt på hospitalet. Han fik et ildebefindende - alt tyder på, at det er stress. Vi er nødt til at aflyse pokerundervisningen i aften«, siger fyren, »men du er velkommen til at komme op og snakke«. Op? Hvor op? Det viser sig, at Dansk Poker Forbund holder til længere henne ad Traverbanevej. Aha! Der er åbenbart både husnummer 10a, b og c på vejen. Da jeg endelig når op i forbundets lokaler, der ligger på 1. sal i en stor kontorbygning bag en af tribunerne, undskylder den frivillige medhjælper Lars Foss, at de endnu ikke har fået sat skilte op. »Det med skiltningen kommer, det kommer. Vi har simpelthen så travlt - jeg vil skyde på, at vi for tiden lægger mellem 60 og 100 timer hernede om ugen. Altså per mand«, siger Lars Foss og hentyder blandt andre til sig selv og formand Frederik Hostrup Petersen. »Det er ikke så mærkeligt, at Frederik er bukket under for stress«, fortsætter han. Netpoker er eksploderet Dansk Poker Forbund, der netop er rykket ind i de nye lokaler på travbanen, blev dannet i august sidste år, og siden er det gået hurtigere, end nogen turde drømme om. Her syv måneder senere har forbundet 780 medlemmer - unge som gamle, men flest af dem mænd - og hver dag kommer nye til. Interessen for det flere hundrede år gamle kortspil er ganske enkelt eskaleret i løbet af det seneste år. Det er ikke mindst netpokerens fortjeneste. Dansk Poker Forbund anslår, at et sted mellem 50.000 og 100.000 danskere i dag spiller eller har prøvet at spille poker på nettet, og interessen for det virtuelle spil smitter af på virkelighedens. Alle snakker poker Det har tv-kanalerne også opdaget. Både TV 2 Zulu og 3+ har i den seneste tid fodret seerne med henholdsvis 'World Poker Tour' - en programserie om verdens bedste pokerspillere, der blev vist på TV 2 Zulu i januar - og 'Celeb Poker', hvor kendte danskere som for eksempel Sascha Dupont og Jason Watt spiller om penge til velgørende formål. Og pokeren er også rykket ind i dagligvarekæden Fakta, hvor man for nylig kunne købe en komplet pokerkuffert med jetoner, filt og kort, ligesom også de husstandsomdelte kuponhæfter frister med pokergrej til begyndere. »Alle snakker poker nu. Vi bliver kimet ned af folk, der har set poker i tv - af caféer, natklubber, foreninger, ja, alle mulige, der vil have os til at hjælpe med at stable turneringer på benene. Folk begynder at få øjnene op for, at poker er et hyggeligt spil at mødes om - at det er et spil, der ligesom for eksempel backgammon handler om at bruge hovedet og ikke har noget med hasard at gøre. Hvis man vil satse på sit held, er det lige så godt at købe en lottokupon«, sagde formand for Dansk Poker Forbund, Frederik Hostrup Petersen, over telefonen, et par dage før han blev kørt på hospitalet med stresssymptomer. »Det gode ved turneringspoker, som er den pokerform, vi opfordrer til, er, at man kender sit indskud på forhånd. Du kan ikke tabe mere end dit indskud. Men det er vigtigt, at man betragter indskuddet som tabt - og så kan det godt være, at man er heldig, men det skal man ikke kalkulere med«, fortsatte han i telefonen den dag. Fast indsats på 200 kroner Lars Foss, der selv tidligere har været ude i et misbrug af alskens hasardspil, supplerer sin formand og understreger - mens han sidder dér over for mig i det lidt flytterodede spillelokale - at Dansk Poker Forbund på det kraftigste advarer mod det, han kalder 'money-game'. »Vi afholder turneringer hver fredag og lørdag med en fast indsats på 200 kroner, og kun lørdag har du mulighed for at købe dig ind igen, hvis du ryger ud af spillet. Men kun én gang. Fredag er du til gengæld ude, når du er ude. Money-game er noget helt andet - der kan du hele tiden hive flere penge op af lommen, og det kan gå grueligt galt. Det kan i værste fald ende med, at du efter en enkelt nat med pokerspil på nettet må gå fra hus og hjem«, siger Lars Foss, hvis kæreste også spiller poker. En broget flok Ud over de mange opringninger, der holder telefonen rødglødende, modtager forbundet hver dag mellem 50 og 100 e-mails fra folk, der vil arrangere pokerturneringer, spørge om regler eller registrere sig som medlemmer. Og så er der pokerskolen, som bliver holdt hver anden onsdag og er et gratis tilbud til alle, der har lyst til at lære grundprincipperne i Texas Hold'em Poker - en af de mest udbredte og populære pokervarianter og også den, Dansk Poker Forbund dyrker. Men i aften er pokerskolen altså aflyst på grund af underviserens pludselige ildebefindende. De 18 mænd, der er mødt op til de to timers undervisning, ser lidt skuffede ud. I deres pæne frakker og afslappede sportsjakker står den også aldersmæssigt noget brogede flok og vipper lidt utålmodigt i de nydelige lædersko og hvide gummisko. »Det beklager vi altså meget«, siger Lars Foss og forklarer igen den uheldige situation med formanden, der vist har fået stress. »Men hvis I har lyst, så kan 'Iver' her vise jer de forskellige pokerhænder og lære jer lidt om reglerne«. Han lægger hånden på skulderen af en ung mand i sort sweatshirt, hvorder på ryggen er skrevet Danomast med hvide bogstaver. Manden hedder Morten Iversen, og Danomast er hans pokernavn på nettet. »Det bliver helt fra bunden, for jeg kan forstå, at der er mange, der aldrig har spillet poker før«, siger Morten Iversen og kigger spørgende på mændene. 14 af dem nikker ivrigt og stimler sammen om et ovalt, filtdækket bord i den ene ende af lokalet, mens en lille håndfuld - tilsyneladende mere rutinerede pokerspillere - takker af og smutter tilbage ud i aftenmørket. Ni ud af ti blinker, når de bluffer En af dem, der bliver, er Jan Heckmann på 48 år. Han er her sammen med syv venner, som skiftes til at arrangere herreaftener for hinanden. Og i aften står menuen på poker. »Den ene af mine knægte spiller meget på nettet, og det er spændende at lære noget om reglerne. Jeg kunne godt selv tænke mig at spille lidt, ja, det kunne jeg faktisk godt finde på«, siger Jan Heckmann, mens Morten Iversen fortæller, hvordan man kan se, om modspillerne bluffer. »Ni ud af ti blinker med øjnene, når de finder ud af, at de har en dårlig hånd«. Morten Iversen demonstrerer ved at løfte fligen af et par kort og blinke med øjnene. »Og så er der nogle, der har det med at pille helt vildt ved chipsene, når de får en god hånd. De kan simpelthen ikke lade være«. Han demonstrerer igen. Nu ved at famle lidt febrilsk ved den stak jetoner, der står foran ham. Mændene følger hver eneste bevægelse. Der er meget at lære. Men - som én bemærker - så er det her noget sjovere end at aflevere en lottokupon i kiosken.