0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegnestue præsenterer udkast til Danmarks første moske

Den danske tegnestue 'Plot' har tegnet et udkast til den første moske i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske tegnestue 'Plot' har tegnet et forslag til at bebygge moskegrunden på Amager - Foto: Plot

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En model til det, der kan blive den første moske i Danmark, er ved at være fuldført på en tegnestue i København.

En gruppe jyske investorer er indstillet på at bekoste byggeriet.

Placeringen ligger fast, grunden har de købt, og projektet afhænger formentlig alene af, om politikerne i Københavns Kommune er villige til at udarbejde en ny lokalplan for området.

Plads til moske
Moskeen er der sat plads af til. Det blev der allerede i 1992, da den fremtidige udnyttelse af et areal på i alt cirka 70.000 kvadratmeter på Amager skulle lægges fast.

Til gengæld ramler det overvældende boligkompleks, moskeen i givet fald bliver en lille del af, ind i hovedparten af de gældende regler. Derfor nødvendigheden af en ny lokalplan.

»Investorernes ambition er at få skabt noget spændende i København, noget der peger fremad. Hvorfor ikke opføre noget, der er anderledes og ikke så traditionelt, og er kommunens betingelse, at der skal bygges en moske, opfatter de det ikke som et problem. De har lyst, og det har den seneste tids voldsomme reaktioner mod Danmark ikke rokket ved«, siger Karol Marcinkowski, der som totalrådgiver er med til at styre projektet.

Ven med Kurt Thorsen
Det går under navnet Batteriet og er lagt ind i det nystiftede selskab Njalsgade K/S. Karol Marcinkowski er uddannet ingeniør og direktør i selskabet Niras, der er en af de større aktører på ejendomsmarkedet. Og så er han i øvrigt en gammel bekendt og forretningsforbindelse til Kurt Thorsen.

Forbud mod kontakt
Sidstnævnte tumlede tilsyneladende under sin afsoning af PFA-dommen i statsfængslet Sdr. Omme med mulighederne på det, der kaldes 'Moske-grunden'. I hvert fald nævnes han som manden, der på vegne af advokatfirmaet Mazanti Andersen Korsø Jensen & Partners samt Niras henvendte sig til det statslige ejendomsselskab Freja med besked om, at de repræsenterede en mulig køber.

Det var den svenske koncern Midroc, der ejes af blandt andre saudiaraberen Mohamed Al-Amoudi. Han har hjemsted i Jeddah, og rygtet gik, at han før har bygget moskeer. Midroc trak sig imidlertid, og det blev i stedet gruppen i Njalsgade K/S, der på et betinget skøde i august i fjor købte knapt 65.000 af de i alt 70.000 kvadratmeter.

Intet samarbejde med Freja
Kurt Thorsen er siden blev løsladt og begyndt at afvikle sine 185 timers samfundstjeneste på Københavns Rådhus, hvor han som 'problemløser' skal være med til at lette samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv.

Han får dog ikke officielt brug for sine talenter i denne sag. På baggrund af tidligere, uheldige erfaringer med Kurt Thorsen ønsker Freja ikke noget samarbejde med ham overhovedet, og han og køberne har underskrevet en erklæring om, at han i det videre forløb på ingen måde må kontakte Freja eller kommunen. Gør han det, kan konsekvensen i følge Frejas direktør Allan Andersen blive, at Freja lukker projektet.

»Det er fascinerende. Arkitekturen ser spændende ud, og derfor går vi videre med det«, siger Allan Andersen. For at sikre kvalitet i byggeriet har Freja som sælger af statens grunde sikret sig ret til at godkende investorernes projekter.

»Tanken er, at der skal indgå en moske, og det kan investorerne se en vis kvalitet i. Men vi har overhovedet ikke diskuteret, hvordan organisationen eller driften af den i givet fald skal klares.