MandagKl. 12.43 Nå. Sheryl er skredet. Selvfølgelig. Det vidste man jo allerede i sommer. At det var okay at være tourwife, mens Lance cyklede rundt i fjernsynet og var hele verdens helt. Og at hun ville være ude ad døren i det øjeblik, han slap sadlen. Og vendte sig om for at låse cyklen. Hvor gennemskuelig har man lov at være? Stakkels Lance. Duer simpelt hen ikke at gå ned m. det navn. Man kan godt hedde Bill Murray og have det skide dårligt. Men man kan altså ikke være lost, når man hedder Armstrong. Kl. 12.45 Okay. Han kan selvfølgelig altid blive guvernør i Californien. Tirsdag Overboen? Jamen, det går godt. Er vild med ham. Tænker faktisk så meget på ham, at jeg hele tiden glemmer at være rasende på barnlægen. Er nærmest lykkelig, når jeg er sammen med ham. Fordi han er så pisseglad. Og altid har gang i noget stort. Eller skal et eller andet, der er fantastisk. Og så rører han v. mig på sådan en ukompliceret måde. Der alligevel er dejlig. Har sådan på fornemmelsen, at der er god sex på øverste etage. Dufter også godt. Og har hvide tænder. (Klorskinner?). Og så er han Jordens pæneste i cowboybukser. Især bagfra. Er næsten smertefuld at se på. Fordi man ikke ejer ham. ... Endnu. ... Kan ikke lade være med at følge med i hans liv gennem loftet. Kan høre, når han går ud i køkkenet. Kan høre, når han går i bad. Kan høre, når han går i seng. Og når han står op igen. Kan også tydeligt høre, når han er på vej ned til mig. M. vin eller kaffe. Og sætter sig og snakker. Og smiler. Og ser ud, som om man godt må kysse ham. Kommer sådan set også i aften. Vi skal se 'The Hours' sammen på dvd, når børnene sover. De er i øvrigt også forelskede. Børnene altså. Men det er i familien nedenunder. Alle fire unger pendler op og ned mellem stuen og første hele tiden. Bjørg og Elliot kan - heldigvis og desværre - bedre lide aftensmaden i stueetagen. (Det kan jeg også). Onsdag Må jeg spørge om noget? Kan man så aldrig mere komme på Nørreport Station m. sine børn? Eller i resten af verden? Og er der nogen, der tænker på at sige undskyld t. dem? Børnene altså. Som skal rode alt det her ud, når de bliver voksne. TorsdagKl. 16.31 Fanden. Fanden, fanden, fanden. Er praktisk talt blevet anholdt. På Gunnar Nu Hansens Plads. Kom cyklende op mod indgangen til ISO. M. drengen bag på. Og blev stoppet af kæmpestor panser med et: »Må jeg lige tale med dig et øjeblik?«. Well. Svært at sige nej til. Og så trak han ellers blokken frem. Og skrev indledningen t. en bøde. Noterede m. barnebogstaver, at jeg havde »ført cykel, selv om området er udlagt som gågade«. (Hvorfor skriver mænd så grimt? Og er der ikke nogen, der kan fortælle dem, at der kun skal stort bogstav efter punktum?). Spurgte, om jeg kunne erkende, at jeg havde cyklet i en gågade. Elliot holdt vejret. Erkendte det. Blankt. Stak regning på 500 kroner i lommen. Og sagde oven i købet undskyld. Iført mit mest fidele strissersmil. Kl. 02.12 Hæ. Er lige kommet ned. Oppefra. Han SMS'ede ved 22-tiden: »Tapas? Hos mig? Nu?«. Nøjedes med at tage deo på og skød derop. Var bange for, at han kunne høre, hvis jeg skiftede tøj. Fik milliarder af tapas. I virkelig pæne skåle. Og skyllede en stribe komplimenter ned m. Saint Miguel. ER altså noget virkelig sexet over at spise aftensmad kl. 22. Som om man boede i udlandet. Og aldrig behøvede at have overtøj på. Kyssede også godnat. To gange. ... Kan bare mærke det. Har startet en proces, vi ikke kan styre. Bare det ikke spreder sig til Mellemøsten. LørdagKl. 8.25 Sådan der. Børnene er taget på tur m. underboerne. Helt frivilligt. Til noget bondegård i Tikøb. Ved godt, at drengen er lidt lille. Men VILLE med. Er helt skoldet med Svend. Og sidder nærmest tapet fast til ham hele tiden. (Ser han sin far for lidt? Gør han? Er det derfor?). Gav mig. Og kyssede ham alt for meget farvel. Det er vel okay? Hvis de altså ikke kører galt. Det må de ikke. Men det ved de jo godt. Ikke? Kl. 8.31 ... Kl. 8.32 Er det så ikke nu, jeg vækker ham? M. noget morgenmad? Og noget nyvasket hår? Kl. 8.34 ... Kl. 8.35 Go, go, go! Kl. 10.02 ... Nå. Får tilsyneladende ikke sex i egen opgang. Får tilsyneladende heller ikke en etage mere. Så bliver det i hvert fald på den meget moderne måde. Svingede ovenpå m. nybarberede ben og i mit pæneste nattøj. (Pyjamasbukser, top og helt nyt undertøj. Superhold. Everywhere). Og så en bakke. På størrelse m. Europa m. alt fra Emmerys. Brød, spelt, muffins, Manchego, Pecorino (og brie for en sikkerheds skyld), brombær-kanel marmelade, æblejuice, oliven-tapenade og en kasse frugt. (408 kroner. FIRE-hundrede-otte-kroner. Kunne have lejet en luder for de penge!!!). Anyway. Følte mig en lille bitte smule som Girl from Ipanema, da jeg gled op ad de sidste trappetrin. Og bankede på. ... ...? ...??? Det var ikke, fordi døren ikke blev åbnet. Det gjorde den. ... Det var bare ikke overboen, der stod i døråbningen. ... ...? ...??? Det var Bjørn Lomborg. Eller nogen, der lignede ham. M. uglet hår. Og bar overkrop. Og halvt knappede cowboybukser. Stod bare og så på hinanden. I nogle meget lange sekunder. Og blev lige så langsomt begge to klar over, hvad den anden havde gang i. »Hvem er det, Joey?«, lød overboens stemme så inde fra stuen. (Kunne HØRE, at han var nøgen). ... Joey? JOEY? ... Rakte Lomborg bakken. Og gik ned. Bogstavelig talt. ... Undskyld. Men jeg har boet i København i tyve år. Jeg LEVER af at aflæse den slags. Man kan sgu ikke overleve på en adresse i nærheden af indre by, hvis man er SÅ blank. ... ... Hvordan kunne jeg overse det? Hvordan i AL fucking verden kunne jeg overse dét?