Kultur

En soveby af orden, overvåg­ning, oplysning og rengøring

Strøget er noget, som er lavet på en fabrik nede i München - ligesom alle de andre gågader, mener reklamemanden og forfatteren Knud Romer, der alligevel altid kysser jorden, når han vender tilbage til et København, han både elsker og bliver utrolig irriteret over.

Kultur

Hvad lugter København af?
»Her, hvor jeg bor, i Toldbodgade, lugter der af havnen og saltvand. og frisk luft, og hver eneste dag, jeg går ud, så elsker jeg, at jeg kan mærke havet. Det lugter af saltvand, og alt efter hvor på året vi er, lugter der lidt af svovl, lidt af brakvand. Af og til kommer der en virkelig frisk brise ude fra Sundet. Og om sommeren blander lugten fra vaffelbageriet sig også«.

Hvornår kan du blive allermest irriteret på København?
»Det er, når byen lige pludselig bliver ekstremt lille, og man for altid bliver forfulgt af stanken af en prut, man engang har slået. Det, der irriterer mig, det er, når Brian Mikkelsen sammen med kulturborgerskabet kanoniserer deres private pladesamling og holder fest ude på Holmen. Det er den danske provins i en nøddeskal, med ryggen til hele verden. Og ryggen til København. En anden ting, der irriterer mig i øvrigt, er, at mange restauranter har lukket om søndagen, og at de holder op med at servere mad så tidligt på aftenen, at man ikke kan gå ud og have et ordentligt natteliv, ligesom man kan i andre storbyer, hvor man kan spise ved 11-12-tiden om aftenen. København er en lukket by. Det er overskriften«.

Hvad giver dig følelsen af, at du bor i en fantastisk by?
»Det er, når de bedste ting ved København åbner sig. Når parkerne åbner sig. Gågader er noget, der bliver fabrikeret nede i München på en fabrik - de er ens i alle byer i Danmark med de samme kæder, den samme mad over det hele. Det, jeg elsker ved København, er, når det gamle København bryder igennem den skal af Livsstilskøbenhavn, som har lagt sig over den. Med Toldbod Bodega, hvor Lumbye lavede 'Champagnegaloppen', Told og Snaps, den lille have ved Det Kgl. Bibliotek, antikvariaterne og Fantask. Når der er gadeliv i Larsbjørnsstræde. Når brostenenes København, de gamle bodegaer og boghandlere, de gamle parker vågner i byen, og den der livsstilsfernisering krakelerer. Når statuerne, der står rundt om Marmorkirken, begynder at gå rundt i gaderne igen«.

Er der ikke noget forsonende ved det moderne København?
»Jeg kan huske, da Mad & Vin åbnede i Magasin. og Jeg er meget glad for, at kvaliteten af mad er blevet meget bedre, at der er kommet flere restauranter fra flere lande. Jeg kan også godt lide, at havnen er blevet renere«.
»På Falster tog jeg altid min knallert og kørte til Storstrømmen og kiggede længselsfuldt mod København. Og det København, jeg siden kom til, havde en fristad i stedet for en politistat, det var et sted, hvor der var en tysk boghandel. Jeg kan huske, at jeg sad i Larsbjørnsstræde i et gammelt antikvariat, og der kunne jeg kigge på bordellet overfor, som var et gammeldags bordel, hvor damerne sad med parykker og kæmpe bryster i deres fine slåbrok og lagde kabale i vinduet. Så kom der en lille embedsmand, gardinet blev trukket ned, og så kom han ud efter en halv til en hel time. Hele det København er væk, og jeg elsker resterne«.

»Når jeg er ude at rejse, hvilket er så sjældent som muligt, så kysser jeg jorden, når jeg stiger ud af flyet. Og jeg ønsker, at jeg aldrig nogensinde skal væk igen. Jeg elsker at være her. Jeg kan lide regnfulde somre, jeg kan lide slud, og når solen kommer frem. Jeg elsker den tilbagelænede stemning, jeg synes her er utrolig rart. Men det, jeg ikke bryder mig om, er, at København er ved at blive forvandlet til en provinsby, hvor småborgerne undertrykker kaosset. En soveby af orden, overvågning, oplysning og rengøring. Der er ikke noget romantisk ved at bo i en etværelses på 5. sal på Istedgade med petroleumsopvarmning, jeg taler ikke om slumromantik. Men de eneste handlinger, man efterhånden kan lave i den her by, er at handle ind. Du kan ikke handle i den her by, uden at det er en bytterelation. Det hele bliver til en grå masse af velafrettet normalitet«.
Du har skrevet en guide til Københavns offentlige toiletter.

Hvad er dit eget favorittoilet?
»Det vil altid være det på Amager Torv, som er fra 1902, og som er i samme arkitektoniske stil som Københavns Rådhus. Et bemandet og meget smukt toilet«.

Du er blevet gift og skal snart være far. Hvor går småborgeren Knud Romer hen i København?
»Han går den modsatte vej af Strøget. Jeg bor lige ved siden af Told og Snaps, der går jeg ned og får min frokost. Og det gode dernede er, at hvis der kommer en amerikaner og spørger, hvor den røgfrie afdeling er, så siger de »outside«. Så fortsætter jeg ned ad Toldbodgade og hen til Langelinie, og så går jeg i Kastellet og videre til Atheneum Boghandel og så på La Glace. Eller også går jeg i haven ved det Det Kgl. Bibliotek og sidder og læser og spiser frokost, som jeg har taget med. Og måske ror jeg en tur på Christianshavns Kanal«.

Hvor går den erklærede storforbruger af alkohol og kokain Knud Romer hen?
»Han eksisterer kun som en hånddukke i aviserne. Det er et billede, jeg har skabt, for når jeg prøvede at tale fornuft, så var folk mere interesserede i skandale, i udtryk og ikke i indhold«

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce