Hvad ville du lave, hvis du skulle holde sommerferie i byen? »Drikke! Jeg ville tage ind på Jacques på Kultorvet om fredagen. Der lægger man 300 kroner, og så er der fri bar hele natten. Det er noget, sådan en jyde som mig kan forstå! Og så ville jeg tage i Zoo. Jeg elsker Zoologisk Have. Det er superfedt. Jeg elsker dyr. Det er ellers bedst at gå i Zoo om vinteren, hvor der er lidt koldt. Der er dyrene meget flottere, og de er også mere livlige. Når der er så varmt som nu, så ligger de bare og soler sig. Mit yndlingsdyr er tigeren. Det er et sejt dyr, og så æder det folk«. Hvad er dit yndlingskvarter? »Nørrebro, hvor jeg bor. Her er stille roligt, ikke for fancy, og der er hverken pornoforretninger eller smarte caféer over det hele. Her kan det lade sig gøre at købe en kop kaffe, som koster under 30 kroner«. Det er lidt sjovt at høre fra dig, at du er glad for, at der ikke er pornobutikker ... »Ha-ha-ha! Det er sgu ikke, fordi jeg har noget imod pornobutikker. Jeg har bare ikke noget at bruge dem til i mit eget kvarter. Hvis jeg skal have porno, går jeg på internettet. Jeg ville være irriteret, hvis jeg boede på Vesterbro, hvor der ligger pornobutikker dér, hvor der kunne ligge en shawarmabar eller en Burger King. Det samme gælder smarte caféer: Jeg bruger dem ikke til en skid, så de fylder bare. Det er bestemt ikke, fordi jeg har noget imod porno. Porno er dejligt. Porno er en rigtig fed ting. Der måtte faktisk godt være bare én pornobutik på Nørrebro. Bare en enkelt«. Hvis du havde en pose penge, hvad ville du så forære København? »Så ville jeg købe et kæmpestort hus til mig selv, for der er fandeme aldrig nogen i København, der har gjort noget for mig, så hvorfor skulle jeg gøre noget for dem?! Nej, jeg ville købe Odense Zoo og flytte den til København. Det er den bedste i Danmark. Der er de sejeste dyr, bl.a. rigtige pingviner, altså kongepingviner, som kun kan klare sig i frostvejr. Og så har de sådan en eksotisk jungleting, hvor der er sådan nogle fucking søkøer ... og den er meget vildere end den regnskov, der er i Københavns Zoo. Jeg var der første gang, da jeg spillede til Grøn Koncert i Odense her i sommer. Vi havde lige lidt tid til overs, så vi tog i Zoo, og så var det bare det vildeste«. Er der noget i København, du ville rage ned, hvis du fik chancen? »Jeg ville løse det latterlige gøglerproblem én gang for alle og rive Ungdomshuset ned. Jeg gider ikke se på møgforkælede lorteunger med alt for meget metal i krydderen, der render rundt og skaber sig, som om de aldrig får noget. De bor i Danmark; de får i hoved og røv. De skal bare holde deres kæft og være glade. Jeg gider ikke høre på deres latterlige flæberi!«. »En personlig grund til, at jeg gerne vil rive Ungdomshuset ned, er, at det ikke er et hus, hvor alle unge er velkomne. Man skal jo være inde i kernen, før man er velkommen. Mig og L.O.C. gik engang derhen og bankede stille og roligt på og sagde: »Goddag, vi er unge, og vi er tørstige. I har en bar. Må vi komme ind?«. Og de ville slet ikke have noget med os at gøre. De ville ikke engang åbne døren for os. De sad bare og råbte ud ad vinduerne, at vi ikke kunne komme ind der. Hvorfor skal mine skattekroner gå til et Ungdomshus, hvor det kun er nogle unge, der er velkomne? Det er det samme, som hvis rockerne sagde, at de ville have statsstøtte til deres klubhus. Den dag, de vil have penge til et hus, hvor alle unge er velkomne, vil jeg gerne støtte det. Så længe det kun er en bestemt del af de unge, der må kommer der, skulle de bare rive lortet ned. Og så skulle de lære nogle bedre manérer«. Hvad inspirerer dig i København? »Det gør menneskene. Min musik er jo en skildring af mennesker og de klasseinddelinger, der er. Det er socialrealisme. Det kan jeg se alle steder i byen, men jeg kigger især på mennesker i de mindre godt stillede lag«. Hvad synes du dufter godt i byen? »Ikke noget. Alt lugter grimt i storbyer. Nå, jo - Burger King dufter dejligt, når man går forbi. Jeg elsker Burger King. Jeg er totalt nede med Burger King«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
-
Vladimir Putin stillede nærmest sine problemer til offentligt skue i Moskva
-
Ida blev afhørt i to timer. Jesper i 15 minutter, men blev aldrig spurgt, om han havde samtykke
-
Nu får et af byens »røvsyge boligkvarterer« et løft. Men bliver det en succes?
-
Shit, hvor er jeg fascineret: Folks kaotiske liv står til frit skue i Københavns glaskvarterer
-
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen








