Som barn opdagede Pernilla August første gang det fascinerende ved det øjeblik, man deler med sine medmennesker.
Det kan bøjes. Strækkes. Eller forkortes.
Hun sad på en amatørscene i Stockholm med en rød gummistøvle i hånden. Nede i gummistøvlen lå en kanelsnegl. Hun skulle tage den op og tage en bid, og alt efter hvilket tempo hun gjorde det i, reagerede publikum forskelligt.
De undredes, grinte eller mistede opmærksomheden.
