Simon Lund, musikredaktør: Når nye voldsomme begivenheder løber med overskrifterne i nyhedsstrømmen, har vi det med hurtigt at glemme gårsdagens nyheder. De friske sår bliver hastigt syet sammen i glemsel, mens vi forfærdes over den næste grusomme begivenhed. Det er i sig selv en kold konstatering, men allerede om lidt siver Aleppo igen ud af den vestlige verdens rastløse opmærksomhedsfelt.
Det er den form for glemsel, den engelske musiker PJ Harvey har modarbejdet på sine seneste to album. På ’Let England Shake’ undersøgte hun den engelske nations krigshistorie, og på ’The Hope Six Demolition Project’ borede hun i år sine sange ned i tre af de seneste årtiers store konfliktzoneri verden: Kosovo, Afghanistan og Washington D.C.
I sangen ’The Wheel’ synger PJ Harvey om det mentale ørkenlandskab efter krigen i Kosovo. Den udspillede sig fra 1996 til 1999, hvor den jugoslaviske regering stækkede provinsen Kosovo og fordrev stedets kosovoalbanere. Kosovos modsvar var guerillakrig for selvstændighed.
»Hey little children don’t disappear/ (I heard it was 28,000)«, synger Harvey med sit dystre kor, før hun med håndklappende intensitet zoomer ind på de savnede personer efter bomber og massakre: »A tableau of the missing/ Tied to the government building/ 8,000 sun-bleached photographs/ Faded with the roses«.
