Gad vide, hvad der gemmer sig bag det gamle lærred. Eller rettere sagt helt inde i spanske Salvador Dalis surrealistiske maleri ’Arkæologisk lighed med Millets Angelus’.
Hvordan ser der for eksempel ud, hvis man bevæger sig op i de to tårne, der er det centrale motiv på maleriet fra midten af 1930’erne? Og hvordan er lydene i kunstværket?
Omtrent de spørgsmål stillede The Dali Museum i Florida i USA sig selv sidste år. Men museet blev ikke ved spørgsmålene. Ved hjælp af virtual reality-teknologi har museets kuratorer i samarbejde med Disney sat maleriet i bevægelse i værket ’Dreams of Dali’, som for nylig blev fast inventar på verdens næststørste Dali-museum.
Museet har omdannet maleriet til en virtuel verden, hvor vinden blæser, og en dyb stemme messer på latin. I den animerede virtual reality-video, der også er tilgængelig på museets hjemmeside, kan publikum bevæge sig rundt i og opdage de skæve tårne og resten af Salvador Dalis surrealistiske maleri indefra.
»Vi forsøger at skabe digitale oplevelser, der gør det muligt for folk at påskønne kunst på nye måder«, forklarer marketingansvarlig ved The Dali Kathy Grief.
Virtual reality: Toget er kun lige ankommetHun ser virtual reality-udgaven af maleriet som en måde for museet at udforske Salvador Dalis kunstneriske ånd ud over værkernes umiddelbare grænser.
»Jeg er sikker på, at Dali havde været vild med virtual reality. Dali og surrealisterne baserede meget af deres kunst på drømme, og virtual reality er som at leve i en drømmeverden«, siger hun.
Helt ind i en jættestue
2016 har været året, hvor virtual reality fik sit store gennembrud. Spilindustrien, medier og flere andre brancher har kastet sig over teknologien og dens muligheder for at formidle en virtuel verden i mange dimensioner. Museerne er ingen undtagelse. The Dali i USA er et af de mange museer verden over, der i øjeblikket eksperimenterer med virtual reality i forsøget på at give publikum en ny oplevelse af alt fra traditionelle kunstmalerier til kulturhistoriske perioder.
Også i Danmark har flere museer taget teknologien i brug. På Kvindemuseet i Aarhus kan man på en udstilling om erotik for tiden opleve porno i virtual reality, mens Moesgaard Museum i samme by for nylig åbnede en permanent udstilling om stenalderen, hvor virtual reality også er et af formidlingsgrebene. De besøgende kan blandt andet opleve en jættestue og andre gravsteder fra den tidlige stenalder ved at iklæde sig et par virtual reality-briller.
Teknologien kommer museumsverdenen til undsætning. For det har altid været en udfordring at gøre historien levende og til at forstå for publikum, siger Mads Holst, direktør for Moesgaard.
»Virtual reality kan være med til at skabe en oplevelse, som påvirker folk, får fat i dem og sætter dem ind i nogle situationer og verdener, som man ellers ikke ville have mulighed for på et museum«, siger museumsdirektøren.
Rektor: Virtuel indlæring vinder over det lokale universitetDet gælder ikke mindst kulturhistoriske udstillinger, hvor museerne og arkæologernes opgave er at formidle et samlet billede ud fra en række løse objekter.
»Vi vil gerne derhen, hvor folk føler, at de kommer tilbage til og ind i fortiden. Det skal ikke kun være en intellektuel oplevelse, hvor man læser eller ser et billede, men også en emotionel. Vi vil spille på et bredere spektrum af sanser«, siger han.
På et af verdens største museer, British Museum i London, blev gæsterne i en udstilling om bronzealderen ved hjælp af virtual reality placeret i en virtuel verden foran et rundt hus fra perioden. Gæsterne kunne opleve husets omgivelser og høre fuglene kvidre, men også bevæge sig ind i huset og nærstudere en række udvalgte remedier omkring et ildsted.
Det var ikke tilfældigt, at museet havde valgt at eksperimentere med virtual reality i en udstilling om bronzealderen, forklarer Lizzie Edwards, leder af undervisningsafdelingen Samsung Digital Learning Programme på British Museum.
»Det var særlig vigtigt, fordi bronzealderen er en tid, som mange besøgende har svært ved at forstå. For eksempel blev flere besøgende overraskede over, at man boede i huse på den tid«, skriver hun i en mail til Politiken.
Virtual reality-film viser rundt i Anne Franks husBritish Museum havde i eksperimentet med virtual reality haft fokus på at give specifikt skoleelever og besøgende familier en bedre forståelse for de afkroge af historien, som kan være svære at begribe alene ved tekst, billeder og objekter. Og det gav ifølge museet pote.
»Da vi lancerede vores eksperiment, fik vi mange teenagere og yngre besøgende. På den måde oplevede vi også, at virtual reality kunne hjælpe med at få fat i et nyt publikum«, skriver hun.
Husk formidlingen
Museumsgæster forventer i stigende grad at deltage aktivt, når de besøger et museum. De er ikke længere tilfredse med bare at iagttage genstande, læse tekster eller se på billeder, og derfor kan virtual reality være et godt redskab for museerne, siger projektleder Ludvig Lohse fra museernes videnscenter for digital formidling, MMEx. Effekten afhænger til gengæld i høj grad af, hvordan museerne bruger teknologien.
»Udfordringen er at gøre virtual reality til en social oplevelse, som udnytter det fysiske rum og objekterne på museerne«, siger han.
Når Ludvig Lohse som digital konsulent tager rundt til landets museer, giver museerne ofte udtryk for, at de har brug for ny teknologi, men de glemmer at begrunde, hvorfor de har brug for den. Han ser en tendens til, at museerne gerne vil være »med på noderne« og derfor bliver forhippede på at installere det sidste nye.
Virtual Reality vil bringe dig tæt på Paul McCartneys musikalske univers»Det har vi set med blandt andet QR-koder og apps«, siger han.
En af udfordringerne er ifølge Lohse, at museumsgæster ofte svarer ja, hvis man spørger, om de ønsker teknologi på museer. Men når det kommer til stykket, kan de være dårlige til at tage teknologien i brug, hvis den er ikke er relevant, siger han. Det gælder også en teknologi som virtual reality, der i øjeblikket er fascinerende, men om kort tid kan være allemandseje.
»Hvis det bare handler om, at man skal tage nogle briller på, bliver virtual reality overflødigt, så snart folk får adgang til teknologien derhjemme«.
Den udvikling frygter direktøren på Moesgaard ikke for alvor. Mads Holst håber tværtimod, at teknologien kan være med til at nedbryde museets fire vægge.
»Vi skal sørge for, at kulturarven går ud og påvirker folk, hvor de er. Der er ingen grund til, at man sidder på museet og tager virtual reality-briller på. Det kan man også gøre hjemme«, siger han.
»At få en oplevelse af stenaldersamfundet gennem virtual reality bør egentlig ikke være meget anderledes end at streame en film derhjemme«.
Louvre i Paris er et af flere museer, der allerede eksperimenterer med virtuelle fremvisninger på internettet.
fortsæt med at læse
