Jeg har en onkel, der hedder Calle. Eller Carl Johan hedder han, men han bliver kaldt Calle. Han bor på Mors og holder brevduer. Og hvad har det så med den tidsalder, der efterhånden er blevet kendt som antropocæn, at gøre?
Jo, duer spiller faktisk en ganske stor rolle i den feministiske biolog Donna Haraways nye bog ’Staying with the Trouble’, der forsøger at tænke over, hvad det vil sige at leve på en beskadiget og stadig mere truet planet.
I bogens første kapitel beskriver Haraway således et kursus, hun holdt på et universitet i Californien i 2006. Her skulle man ikke bare læse Marx eller anden kritisk teori, man skal skulle også flyve med duer! Den eksperimenterende undervisning bestod af et praktisk samarbejde mellem forskere, studerende, aktivister, kunstnere, dueflyvere og ikke mindst duerne selv og gik i al sin enkelhed ud på at kortlægge luftforurening i Los Angeles. Der skulle i den forbindelse blandt andet udvikles nogle dimsedutter, som skulle indsamle relevant data, mens duerne fløj rundt over englenes by.
Der er noget grundlæggende smukt over den historie, men også noget helt igennem sigende og symptomatisk over den. For Haraways filosofi er en form for politisk og feministisk kosmologi med brevduer, svampe, orkideer, blæksprutter, cyborgs, akacietræer og bakterier (og hendes elskede hund Cayenne, som hun har skrevet udførligt om før, og som i den nye bog pludselig bliver inkontinent!).
