Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Man kan møde Martin Luther King. Man kan møde Obama. Og man kan møde Aretha Franklin, Michael Jackson og Muhammed Ali.
Men for Pam Rigby fra Baltimore er det især slaverne, der trækker.
»Det er tredje gang, jeg er her, og hver gang har jeg brugt det meste af tiden på den første afdeling. Den om slavetransporterne«, fortæller den 59-årige sorte kvinde.
Washingtons nyeste turistattraktion er et museum om de sorte amerikaneres historie og kultur. Præsident Barack Obama var den første gæst, da museet åbnede i september, og alene i den første weekend besøgte 30.000 mennesker den omfattende udstilling.
