Der er uenighed om grundlaget for fyringer af musikere på Det Kongelige Teater.
Foto: Joachim Adrian

Der er uenighed om grundlaget for fyringer af musikere på Det Kongelige Teater.

Kultur

Kongelig teaterchef: Musikerne er for syge

Det Kongelige Teaters chef, Morten Hesseldahl, afviser, at teatret i højere grad kan bruge egne musikere for at undgå fyringer. Musikerne har for højt sygefravær til at kunne spille mere, siger han. Tillidsmand protesterer.

Kultur

Det seneste år har musikerne på Det Kongelige Teater flittigt foreslået, at de kom til at spille mere for at øge teatrets billetindtægter og undgå fyringer, men det alternativ afviser teaterledelsen som en farbar vej.

Det sker, netop som en skærpet implementering af teatrets et år gamle spareplan ligger på forhandlingsbordet i Operaen.

Det er samtidig faldet musikerne for brystet, at teatret midt i en sparerunde har indgået en aftale med orkestret Copenhagen Phil om, at de – og ikke teatrets egne musikere – skal spille til juleforestillingen ’Nøddeknækkeren’ de kommende år.

Sygefraværet i kapellet er på ingen måder højere end i sammenlignelige orkestre

»Vi har forsøgt de sidste fem år at få fuldt program på både Gamle Scene og på Operaen. Det har ikke kunnet lade sig gøre«, siger teaterchef Morten Hesseldahl.

»Samtidig kan vi se, at musikerne har et utrolig højt sygefravær, så noget kunne tyde på, at der er et problem med overbelastninger, hvorfor vi også må kigge på, hvor meget bijobberi der er. Havde vi gjort, som kapellet har foreslået, skulle vi have trukket rigtig mange assistenter ind for at få det til at gå op. Her har vi mulighed for at lave én aftale på én produktion med ét etableret orkester. Det er sådan set kunstnerisk det mest forsvarlige, mener vi«.

Tillidsmand: Ikke et problem

Tillidsmand og talsmand for Det Kongelige Kapels forening, Alexander Øllgard, afviser, at sygdom skulle være et problem, der berettiger at hyre et eksternt orkester ind midt i en sparerunde.

»Sygefraværet i kapellet er på ingen måder højere end i sammenlignelige orkestre, og i forhold til ’Nøddeknækkeren’ som eksempel havde vi indregnet en buffer på 10 procent til uforudsete udgifter, herunder til sygdom. Og selv i et worst case-scenarie, hvor man øgede den buffer til 20, ville det ifølge os stadig have været markant billigere end det, teatret nu må betale for Copenhagen Phils produktion«, siger Alexander Øllgaard, som dog uden held har spurgt til prisen for Copenhagen Phils arbejde på ’Nøddeknækkeren’, siger han.

Og kapellet har på ingen måder stillet sig i vejen for at øge produktionen på teatrets scener, siger han:

Der er ikke noget med, at vi har blokeret for tidligere initiativer, for der har ikke været tidligere initiativer, som jeg kender til. Jeg kan 100 procent afvise, at vi har været stopklods«, siger han.

Når den én gang vedtagne spareplan på teatret er blevet åbnet igen, skyldes det ifølge teatrets ledelse, at en nylig afgørelse i Ligebehandlingsnævnet forhindrer, at en række medarbejdere, som hidtil planlagt kan tvinges på pension, når de fylder 63.

Musikerne mener dog, at planen er blevet skærpet ud over det, der kan begrundes sagligt med afgørelsen.

Det afviser teaterchef Morten Hesseldahl:

»Vi kigger på det på en ny måde, og her har vi sagt, at kan vi få lov til at varsle nogle af dem ned i tid, som vi ikke bruger så meget, så kan vi klare os med færre afskedigelser. Det tror jeg også flugter meget godt med borgernes almindelige fornemmelse af, at man skal betale for det, man får. Men at besparelserne skal findes i kapellet, det står fast, og vi har altså de samme 53 millioner kroner at betale musikere med bør før og efter denne runde«.

Så besparelsen er ikke blevet større?

»Arj, der er kommet lidt til. Blandt andet fordi vi skal betale erstatning til musikerne som følge af afgørelsen«.

Musikerne kan måske mene, at I kører det ligesom på en bilfabrik, hvor man har færre og færre faste ansatte og så hyrer lejehæren ind, når der er blus på produktionen?

»Nej, det er gør vi ikke. Jeg ville meget gerne have en større volumen af faste musikere at arbejde med, for det ville gøre planlægningen nemmere og gøre os mere fleksible. Men i og med at man skærer så voldsomt i budgetterne år efter år, bliver vi nødt til at få det optimale ud af dem. Der vil jeg hellere have nogle deltidsansættelser end at ende med mindre kunst til borgerne for at forsvare fuldtidsansættelser for nogle folk, som i dag ikke er fuldt beskæftiget«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce