70 år i dag:
Erland Kolding Nielsen er blevet et levende udtryk for det bibliotek, han i snart en menneskealder har ledet og præget med en markant og mangesidet personlig indsats, der siden 1986 har gjort ham til førstemand for ikke bare Det Kongelige Bibliotek og de med tiden indfusionerede universitetsbiblioteker, men ganske enkelt til den, der i lang tid har repræsenteret alt det, et moderne nationalbibliotek skal kunne og gøre.








