Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aarhus 2017 blev skudt i gang forrige lørdag med en overdådiglysfest. Men hvordan arrangørerne fordeler de 318,7 millioner kroner til kunst og kultur ud over årets projekter, er det svært at kaste lys over. Foto: Casper Dalhoff

Aarhus 2017 blev skudt i gang forrige lørdag med en overdådiglysfest. Men hvordan arrangørerne fordeler de 318,7 millioner kroner til kunst og kultur ud over årets projekter, er det svært at kaste lys over. Foto: Casper Dalhoff

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturby 2017 vil ikke fortælle, hvordan pengene bliver brugt

Det er offentligheden uvist, hvor mange millioner skattekroner fonden bag Aarhus 2017 bruger. Det vigtigste er dog, at pengene bliver brugt på kultur, mener formanden for kulturudvalget i Aarhus Kommune, Steen B. Jørgensen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man klikker ind på hjemmesiden for den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017, fremgår det, at arrangørerne i alt bruger 318,7 millioner kroner på kunst og kultur ud af et budget på næsten en halv milliard.

Til gengæld er det ikke til at blive klog på, hvordan de mange millioner kroner konkret fordeles mellem de flere hundrede projekter og arrangementer, som Aarhus 2017 har med i programmet for den europæiske kulturhovedstad. Eller for den sags hvordan de øvrige mere end 100 millioner bliver brugt.

Selv om den europæiske kulturhovedstad blev skudt i luften forrige lørdag, og fejringen af Aarhus 2017 allerede er godt i gang, kan offentligheden umiddelbart ikke få indsigt i, hvordan flere hundrede millioner skattekroner reelt anvendes.

Politiken har også gennem flere uger forsøgt at få oplysninger ud af arrangørerne om, hvad pengene præcis bliver brugt på. Uden held.

Afslag på aktindsigt

Fondens tilbageholdende svar på henvendelser om økonomien undrer mediejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»De risikerer at skabe tvivl om, hvorvidt alt er, som det skal være i forhold til et projekt, vi i øvrigt kun har grund til at være stolte af og have tillid til«, siger Vibeke Borberg.

Den manglende indsigt i fordelingen af pengene står ifølge Vibeke Borberg i kontrast til programmet og kommunikationen fra Aarhus 2017, der i høj grad har handlet om at inddrage borgerne i Aarhus og resten af Region Midtjylland.

»Offentlighedens og mediernes manglende adgang til oplysninger om fondens økonomi står i misforhold til den måde, hvorpå man i øvrigt markedsfører arrangementet og ønsker, at arrangementet skal tage sig ud«, siger mediejuristen.

»Det er svært at gennemskue, præcis hvorfor fonden har behov for at være så lukket med hensyn til, hvordan de hovedsageligt offentlige midler anvendes – og sidenhen fordeles mellem de deltagende kommuner i tilfælde af overskud«.

Politiken har bedt 2017-fonden om at fremlægge dokumenter, der viser, hvordan fondens millioner fordeles mellem de forskellige dele af kulturlivet i Aarhus og Region Midtjylland. Men 2017-fonden har afslået anmodningen, som blev fremsendt 9. januar, og fonden har endnu ikke udleveret dokumenterne.

Om man har behov for at se, hvad Kvindemuseet og andre har fået, det tror jeg ikke

Fonden forholdt sig i sidste uge til juraen, da de skrev i en mail til Politiken, at Fonden Aarhus 2017 er en selvejende institution og ikke underlagt offentlighedslovens bestemmelser og pligten til at give indsigt i økonomien. Politiken har herefter forsøgt at få at vide, hvorfor fonden vælger at læne sig op ad juraen, når der er mange millioner skattekroner i projektet.

Direktør i Fonden Aarhus 2017, Rebecca Matthews, har ikke ønsket at stille op til interview med Politiken om den manglende indsigt i fordelingen af midlerne, men skriver i en mail, at når fonden ikke »bare uden videre« udleverer oplysningerne, skyldes det blandt andet, at nogle projekter stadig er »under udvikling«, og at alle tilskudsmodtagere ifølge hende skal orienteres om, at »de økonomiske forhold offentliggøres«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ser med stor glæde frem til at offentliggøre uddelingerne fra Europæisk Kulturhovedstad, når vi har et fuldstændigt billede og en komplet information om finansieringen af projekterne«, skriver Rebecca Matthews.

Aarhus Kommune står sammen med staten og Region Midtjylland for de største bidrag til fonden. I alt mere end 100 millioner kommer fra kommunen.

Kulturformand: Ikke nødvendigt

Hans Skou, medlem af kulturudvalget i Aarhus Kommune for Venstre, kalder det »trist«, at der ikke umiddelbart er indsigt i budgettet.

»Min overordnede præmis er, at der skal være så meget offentlighed og indsigt i dette som overhovedet muligt. Der er en del offentlige kroner i dette projekt, og derfor skal offentligheden så vidt muligt have indsigt i, hvordan pengene bliver brugt«, siger han.

»Man skal kunne tåle at blive kigget i kortene«.

Politiken har ad omveje gennem en aktindsigt i Aarhus Kommune fået adgang til dokumenter, der giver et råt overblik over økonomien. Af dokumenterne fremgår en række større puljer, for eksempel at mere end 50 millioner bruges på såkaldte strategiske projekter, der handler om at skabe vækst.

Det er til gengæld ikke muligt at se konkret, hvem der får pengene, og hvilke projekter der er tale om. Man kan for eksempel ikke se, om den rytmiske musik reelt set er blevet begunstiget eller overset i forbindelse med afholdelsen af den europæiske kulturhovedstad, som musikmiljøet i Aarhus har givet udtryk for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men den præcise fordeling mellem kulturinstitutionerne er heller ikke interessant for offentligheden, mener formanden for kulturudvalget i Aarhus Kommune, Steen B. Jørgensen (S).

Så længe pengene bliver brugt på kultur, er det for ham ikke afgørende, om offentligheden har indsigt i, præcis hvilke penge der gives til hvilke institutioner.

»Der er den transparens, at man kan se, hvilke penge der går til kulturarrangementer, og hvilke der går til administration. Om man har behov for at se, hvad Kvindemuseet og andre har fået, det tror jeg ikke. Det vigtigste er, at man kan se, at pengene bliver brugt på kultur«, siger kulturformanden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden