Lyt til artiklen
I den lange kø, der snor sig op ad trappen til endnu en film, spørger jeg en tysk kollega, om han har fået set nogle gode film. Han kigger bare forundret på mig og svarer så uden at fortrække en mine: »Next question, please«.
Da vi når ind i salen og finder ledige sæder, falder et par modne herrer i snak bag mig. »Har du nogensinde set så mange dårlige film på et sted?«, spørger den ene. Svaret fortaber sig i Berlinalens fanfare, der sætter i gang og lader planeter og bjørne detonere ind i gyldne drømme.
