Kvindernes kamptegn der alle er udtryk for en kvindebevægelse gennem tiden. Øverst fra venstre: hijabfeminister, pussyhat, de liberale feminister, de brune feminister, queerfeministerne og  rødstrømpebevægelsen.

Kvindernes kamptegn der alle er udtryk for en kvindebevægelse gennem tiden. Øverst fra venstre: hijabfeminister, pussyhat, de liberale feminister, de brune feminister, queerfeministerne og rødstrømpebevægelsen.

Hvilken type feminist er du?

Kønskampen raser i alle mulige retninger på én gang. For ligeløn. For en flydende kønsopfattelse. For retten til at bære tørklæde. Eller at ryste røv uden at skulle skamme sig. Her er feminisme i 6 udgaver.

I sidste halvdel af 1800-tallet opstår kvindebevægelser over hele verden.

Det handler om forældremyndighed og ejendomsret, men først og fremmest om valgret. I Storbritannien bruger suffragettebevægelsen sultestrejke, sabotage og brandbomber i kampen for ret til at stemme. De sejrer i årene efter Første Verdenskrig.

Efter Anden Verdenskrig tager forkæmpere for kvinders rettigheder endnu en tur i ringen. Den nye bølge af radikale feminister vil ikke blot sikre kvinderne formelle rettigheder, de vil frigøre kvinderne.

Rødstrømpebevægelsen i USA og Europa mener ikke, at lighed for loven har givet dem lighed i livet, og begynder en kamp for fri seksualmoral, ret til abort og mod indirekte undertrykkelse. Perioden fra 1960 til 1990 er en feministisk guldalder. En stor del af den ligestillingslovgivning, der stadig gælder i dag, gennemføres i den periode. I 1990’erne rykker kvindekampen fra gaden og ind på verdens universiteter. De nye feministiske intellektuelle kritiserer den første og anden bølge af feminister for at skabe et snævert billede af femininitet med for stor vægt til hvide vestlige kvinders kamp.

Det er nu for alvor svært at tale om feminisme i ental.

Queerfeministerne udspringer af den nye og mere åbne definition af køn som socialt betinget. Kvinder og mænd er ifølge queerfeminister ikke binære biologiske kategorier, men glidende sociale konstruktioner. Den feministiske kamp bliver derfor også kampen for homoseksuelles, transkønnedes og andre kønsminoriteters rettigheder.

De liberale feminister køber ikke queerfeministernes præmis. Kvinder og mænd skal have de samme formelle rettigheder, men al særbehandling skal væk, siger de. Tidligere har kvindekampen handlet meget om lighed mellem kønnene, men i nullerne kommer etnicitet, religion og kultur til at spille en større rolle. De postkoloniale feminister tordner mod rødstrømperne for kun at have øje for de hvide vestlige kvinder.

Begrebet de brune feministerbruges i Danmark om en gruppe af feminister fra etniske minoritetsmiljøer, der kæmper mod social kontrol og kvindeundertrykkelse. Det er dog ikke kun minoritetskvinderne, som har en holdning til minoritetskvinders rettigheder. I forbindelse med tørklædedebatten opstår sammenstød mellem de feminister, der ser tørklæder som kvindeundertrykkende, og de feminister, der ser det som det stik modsatte.

De såkaldte hijabfeminister kritiserer andre feminister for at tage dem som gidsler i deres egen kønskamp. De ser tildækning som en måde at frigøre sig fra seksualisering og den vestlige verdens kvindesyn.

Sidst i 00’erne er feminismen blevet til feminismerne, men antallet af feminister er stadig ikke på niveau med guldalderen i 1960’erne og 1970’erne.

De seneste år har flere kampagner igen fået kvinder til at gå på gaden. Fængslingen af punkkollektivet Pussy Riot affødte protestdemonstrationer verden over, og Free the Nipple-kampagnen har fået kvinder til at smide toppen og kræve frihed fra seksuel shaming. I Danmark har feministerne Emma Holten og Nikita Klæstrup defineret sig som en del af en fjerde bølge af feminisme. I USA blev indsættelsen af Donald Trump som præsident mødt af en halv million demonstranter i den såkaldte ’Women’s March’. Mange bar en hjemmestrikket pussyhat.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce