0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jødehad på museum: Samling af antisemitisk propaganda udstilles

Arthur Langerman og hans forældre blev i 1944 fanget af Gestapo. Han blev sendt på børnehjem og kun hans mor overlevede Auschwitz, som hun siden nægtede at tale om. Siden 1961 har han samlet over 7.000 antisemitiske værker, som nu kan opleves på et fransk museum.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Collection Arthur Langerman
Foto: Collection Arthur Langerman
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Kristendommens dødsfjende«, står der på polsk under den lidende Kristus på korset, så beskueren ikke skulle være et sekund i tvivl om, hvem der var den onde. Det var jøden.

Ham med den store næse og de sorte øjne, som med sin amoral vanhelligede den pæne, pletfri kristendom.

Den polske propagandaplakat fra 1943 er blot et af mange, mange antisemitiske artefakter, som blev udspyet ikke bare under Anden Verdenskrig, men helt tilbage til 1880’erne.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter