Da jeg havde læst de første 30 sider, ville jeg ønske, at historien aldrig holdt op. Det er en mærkelig følelse, når man stadig har 450 sider til gode.
Nu er jeg færdig med J.L. Badals ’De forunderlige bøger om Amaia og Gustau’, og jeg mener stadig, at den gerne måtte fortsætte i det uendelige lidt endnu, eller som bogens sidste ord lyder: »Altid«.









