Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Delman tvivler på, at man om 10 år vil kunne se spor fra kulturhovedstadsåret i byen.
Foto: Privatfoto

Thomas Delman tvivler på, at man om 10 år vil kunne se spor fra kulturhovedstadsåret i byen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aarhusstafet: »Der skal mere græsrod over Aarhus«

Aarhus som kulturhovedstad fokuserer for meget på events på etablerede kultursteder og for lidt på at skabe rum for græsrodsbevægelser i kulturlivet, mener Thomas Fabian Delman.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Thomas Fabian Delman var barn i Aarhus i 1970’erne, boede han i et såkaldt arbejderkvarter. Lejlighederne var små 50 kvadratmeter i grundplan og husede som oftest en mor, en far og tre-fire børn. På hver etage. Familierne var præget af underskud, og ud af dem voksede utilpassede unge. Kvarteret hed Frederiksbjerg og er i dag et attraktivt akademikerkvarter, hvor de små lejligheder i dag er blevet til små byhuse, der huser én familie på samtlige etager. Kvarteret er i dag kendt for sine boliger, specialforretninger og charmerende cafeer.

Thomas Fabian Delman har boet i Aarhus hele sit liv og er partner i designfirmaet Kollision, der blandt andet arbejder med at skabe oplevelser i byens rum. Det kan være byudviklingsprojekter og facader i byen, som den, man kan se ved Industriens Hus i København. Og ifølge ham er Frederiksbjerg et tydeligt eksempel på den udvikling, Aarhus har været igennem.

I Politikens Aarhus 2017-stafet vil vicedirektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Henrik Sell gerne vide, hvordan Thomas Fabian Delman mener, man om 10 år kan se, at Aarhus var europæisk kulturhovedstad i 2017. Men det spørgsmål er svært at svare på, mener Thomas Fabian Delman.

Jeg kan frygte, at der bliver skruet op for blusset i år , og så må vi ellers selv sørge for at holde varmen efter det

»Den frække udgave af svaret ville nok være, at man kan se det i de fliser, der er blevet lagt ud forskellige steder i byen«, svarer han med reference til det parti af fliser, der er blevet bestilt hjem til byen i anledning af kulturhovedstadsåret. Kulturårets logo er præget i hver af dem. Ideen med fliserne er, at hver gang der i løbet af 2017 skal skiftes en flise i byen, er det en særlig kulturårsflise, der lægges.

»Det er en sjov idé og en god reminder om kulturhovedstadsåret, som vil være i byen i mange år fremover. Men jeg kan godt frygte, at det er det eneste vidnesbyrd, vi i 2027 vil have om, at Aarhus var kulturhovedstad i 2017«.

Thomas Fabian Delman har svært ved at se, at kulturhovedstadsprojektet er lagt an som en arv for byen.

»Projektet udføres ud fra en alt for eventorienteret kulturforståelse. Jeg kan frygte, at der bliver skruet op for blusset i år , og så må vi ellers selv sørge for at holde varmen efter det«.

Mange taler ellers om udnævnelsen som »kulminationen på en rejse« eller som »startskuddet til noget nyt«, siger han.

»Men for mig er det ingen af delene. Som indfødt aarhusianer er det tydeligt, at Aarhus har været i konstant fremdrift på kulturfronten i mange år. Derfor ser jeg snarere udnævnelsen som en sløjfe på en i forvejen opadgående formkurve for byen«.

Brug kulturen som løftestang

Thomas Fabian Delman savner, at man med de bevillinger, kulturåret har givet, støtter vækstlagene i byen. Det kunne være de unge og byens studerende, for eksempel på arkitektskolen. Nogle, som kunne skabe en kultur, der ville tegne Aarhus i fremtiden.

»Programmet ser ud til at fokusere meget på etablerede kultursteder og hente navne fra udlandet tilbyen i stedet for at udnytte og udvikle de muligheder byen har i forvejen«.

De etablerede kulturinstitutioner som ARoS og Moesgaard Museum gør et fantastisk stykke arbejde og er gode til at tiltrække gæster og skabe et brand for byen, mener han. Men det er de, uanset om Aarhus er kulturby eller ej.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er her, kulturårets største satsninger er, og de er vildt fede. Men de vil blive husket som events og vil ikke stå tilbage som konkrete vidnesbyrd i bybilledet om kulturåret 2017«.

»Der skal vi satse mere på udviklingen af byen. Jeg synes, der i kulturprojektet mangler en forståelse af, hvordan man investerer i byudvikling og bruger kultur som en løftestang for at skabe en bedre by på den lange bane«.

Rundtomkring i Aarhus findes der miljøer, der har en direkte tråd til det arbejde, Frontløberne gjorde i 1980’ernes Aarhus. Godsbanen i Aarhus er et godt eksempel, mener han.

»Godsbanen er et kulturelt samlingssted, der kun eksisterer, fordi man investerer i et vækstlag, der formår at skabe nye måder at tænke kultur på. Jeg savner mere græsrodstankegang i kulturprojektet og mindre her og nu eventorientering«.

»Kulturåret kunne for mig lige så godt have foregået i en hvilken som helst anden by, for jeg har ikke set udnævnelsen forankret i selve byen Aarhus endnu. Året er ungt, så jeg håber, det kommer. Ellers vil 2017 ikke stå som et særligt år i byens historie fremover«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden