Lyt til artiklen
Ingen kunne som Ingmar Bergman (ud over måske lige Frank Sinatra) lave afskedsforestillinger i en uendelighed.
En af de store afskeder, men ikke den sidste, som Bergman stod for, var opførelsen af ’Spøgelsessonaten’ i 2000 på Dramaten. En hjertegribende iscenesættelse af det drømmespil – eller netop det mareridt – som Strindberg skrev i 1907. En undergangsvision på grænsen mellem livet og døden. Stoppestedet lige før helvede! Menneskene som gengangere, spøgelser og vandreskygger.
