Det er noget af en opgave, man bliver sat på som anmelder af Emilia van Hauens nye bog om succestyranniet. Navnlig når anmeldelsen skal bringes i Politiken.
Bogen indledes nemlig med en fortælling om, hvad der skete, da forfatterens forrige bog, ’Ladycool’, blev anmeldt i avisen og fik to hjerter (jeg iler med at tilføje, at jeg ikke var anmelderen). Van Hauen fortæller, at hun »faldt ned i et mørke« af skam og gennemgik en længere krise.








