Under overskriften ’March for Science’ har gaderne for nylig myldret med godhjertede rationalister, som kommer videnskaben til undsætning og blæser til kamp mod religiøst hokuspokus og den omsiggribende vrangforestilling, at man efter forgodtbefindende kan fabrikere sine egne kendsgerninger.

Som videnskabsmand er jeg naturligvis fuld af sympati for det tiltrængte trut i oplysningstrompeterne, og også jeg ser med stigende bekymring på postfaktuelle strømninger, som får forældre til at fravælge børnenes kræftvaccine eller USA’s præsident til med et pennestrøg at suspendere årtiers vægtige klimaforskning.