Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Da Danmarks Radio i 1964 afholdt melodigrandprix i Tivolis  Koncertsal vandt italienske Gigliola Cinquetti med sangen 'Non ho l'eta' ('Jeg er ikke gammel nok'). Men inden havde showet været udsat for  blandt andet demonstrationer mod Franco og Salazar.
Arkivfoto: : Jacob Maarbjerg

Da Danmarks Radio i 1964 afholdt melodigrandprix i Tivolis Koncertsal vandt italienske Gigliola Cinquetti med sangen 'Non ho l'eta' ('Jeg er ikke gammel nok'). Men inden havde showet været udsat for blandt andet demonstrationer mod Franco og Salazar.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det begyndte med bombetrussel i København: Melodigrandprixets historie er fyldt med politiske skærmydsler

Bombetrusler mod Tivolis Koncertsal for mere end et halvt århundrede siden inkarnerede den ellers fredelige musikbegivenheds ufrivillige kinddans med politiske skærmydsler.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiske holdninger må i virkeligheden ikke udtrykkes i melodigrandprix. Hverken i tekst, tale eller kropssprog, står der i reglerne.

Men kropssproget omkring den årlige popudladning er så stort og komplekst, at det dårligt lader sig kontrollere. Og reelt er grandprixets historie én lang række politiske skærmydsler og manifestationer.

Første gang måske endda i København, mener Lisanne Wilken, lektor i Europa-studier ved Aarhus Universitet og ekspert i melodigrandprix

I Tivolis Koncertsal modtog man under arrangementet i 1964 bombetrusler, der var demonstrationer imod deltagelse af sydeuropæiske diktaturer som Spanien og Portugal, og det lykkedes faktisk en aktivist at springe op på scenen med et skilt, hvor der stod: Boykot Franco og Salazar. En hilsen til de to landes øverstkommanderende dumme svin.

»Skiltet kom nu næsten ikke i fjernsynet, for de skyndte sig at dreje kameraerne væk«, siger Lisanne Wilken.

Nogle har protesteret imod atomkraft, andre sunget for fred, og atter andre har som Norges samer i 1980 problematiseret deres egen regerings overgreb over for minoriteter«

Men der blev man klar over massemediets magt, siger hun.

Og at man havde adgang til hele Europas opmærksomhed i den tid, showet varede.

»Lige siden har melodigrandprixet været en scene, hvor man kunne demonstrere og diskutere politik«.

Israel i Vesttyskland

I 1978 afbrød den jordanske tv-station sendingen fra Paris under afsyngningen af den israelske sang ’A-Ba-Ni-Bi’ og viste i stedet billeder af blomster. Og da det stod klart, at den israelske sang ikke kunne undgå at løbe af med sejren, sluttede tv-stationen simpelt hen transmissionen i utide, og næste dag blev konkurrencens nummer to, den belgiske sang, i jordansk tv udråbt som vinder.

»Nogle har protesteret imod atomkraft, andre sunget for fred, og atter andre har som Norges samer i 1980 problematiseret deres egen regerings overgreb over for minoriteter«, fortæller Lisanne Wilken.

Det internationale melodigrandprix blev også et forum, hvor gamle konflikter kunne tages op. Som da Israel i Vesttyskland i 1983 stillede med sangen ’Vi lever’.

»Og at komme som repræsentant for jøderne i Tyskland med den sang var et stærkt politisk udsagn. Og det har vi set rigtig mange gange«.

Belejret Sarajevo sendte grandprix til Europa

Jugoslaviens opløsning blev nærmest opført i melodigrandprix, siger hun.

»Der blev sendt fra et belejret Sarajevo, og vi hørte skraldene i baggrunden«.

Men også afstemningen var med mellemrum præget af politisk pointgivning. Som i 2003, hvor Storbritanniens ’Cry Baby’ blev belønnet med påfaldende nul point, samme år som briterne havde deltaget i den omdiskuterede invasion af Irak.

Armenien og nabolandet Aserbajdsjan har på forskellig vis generet hinanden i forbindelse med festlighederne. I 2009 skal det aserbajdsjanske sikkerhedspoliti ligefrem være gået på jagt efter egne borgere, som havde afgivet ’forkerte stemmer’ under årets finale – Læs: På sangen fra ærkefjenden Armenien.

Samme år forsøgte den lille tidligere Sovjetrepublik Georgien sig med en ny variant.

Rusland havde invaderet Georgien, der som bidrag til finalen i Moskva stillede op med den uskyldigt bogstaverede titel ’We Don’t Wanna Put In’, men med et fonetisk forløb, som kunne lede tankerne hen på den russiske leder Vladimir Putin. Og sangen blev – til stor georgisk fortrydelse – afvist.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden