Var vejret og kropsidealet ikke bedre i gamle dage? Var der ikke både plads til drengepigen og timeglaskroppen dengang i 1960’erne? Min egen mor var mannequin og levede af salatblade og vindfrikadeller. Således var hun uden for nummer og alligevel en kvinde med noget på hylderne, så at sige. Men ellers?
Store og små drenge tændte da på begge søstrene Vanessa Redgrave og Lynn Redgrave, den ene en aristokratisk slank mynde, den anden en rund renæssancekvinde. Er alt blevet værre i dag med hensyn til unge kvinders selvværd, kropsvægt og sjæl? Åbenbart.








