Engang sagde man til ægtefolk: »Og I skal vorde et kød« med henvisning til den seksuelle sammensmeltning på bryllupsnatten samt dens resultat i form af afkom.
Man mente ikke, at den ene part skulle fortære den anden i begærets rus og lades alene, men tilfredsstillet tilbage, sådan som det efter sigende er tilfældet med de kvindelige eksemplarer af visse insekt- og edderkoppearter. Seksualiteten er i kristendommen et sakramente, en fuldbyrdelse af en pagt, som sikrer slægtens videre liv. Til alles bedste.








