Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kulturhovedstaden har givet over 13 millioner kroner til ’Røde Orm’ på Moesgaard, men Fonden Aarhus 2017 mener ikke, at den har pligt til at informere om økonomien. Først efter tre måneders anmodninger fik Politiken lov at se Aarhus 2017’s regnskaber.
Foto: David Bering & Morten

Kulturhovedstaden har givet over 13 millioner kroner til ’Røde Orm’ på Moesgaard, men Fonden Aarhus 2017 mener ikke, at den har pligt til at informere om økonomien. Først efter tre måneders anmodninger fik Politiken lov at se Aarhus 2017’s regnskaber.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ombudsmanden undersøger Aarhus 2017

Folketingets Ombudsmand vil nu undersøge, om Fonden Aarhus 2017 kan slippe for at informere om, hvordan kulturbyårets mange offentlige millioner bliver brugt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets Ombudsmand undersøger nu sagen om lukkethed i Fonden Aarhus 2017.

Det sker, efter at Politiken i vinter skrev om lukkethed i fonden, som ellers administrerer over 300 millioner af skatteborgernes kroner. Som svar på Politikens anmodning om aktindsigt henholdt kulturhovedstadssekretariatet sig til, at fonde er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.

Politiken bad gentagne gange fonden om at måtte se, hvad fondens 319 millioner til kunst og kultur konkret gik til, og hvordan de var fordelt. Først tre måneder inde i kulturåret valgte Aarhus 2017 at lægge regnskaber frem på et møde med avisen.

For nylig har TV 2 Østjylland bedt om aktindsigt i fondens bestyrelsesreferater og fået nej, igen ud fra begrundelsen, at fonden er undtaget lovens bestemmelserne om åbenhed.

Og nu vil Ombudsmanden have spørgsmålet afklaret.

»Ombudsmanden har indledt en sag 8. marts på baggrund af Politikens artikler«, siger kontorchef Lisbeth Adersbølle fra Ombudsmandens kontor.

I første omgang har Ombudsmanden spurgt Fonden Aarhus 2017, om den mener sig omfattet af offentlighedsloven. Det mener fonden ikke, at den er, men ombudsmand Jørgen Steen Sørensen vil nu høre, hvad Justitsministeriet mener.

»Det er et principielt spørgsmål: Er Fonden Aarhus 2017 omfattet af offentligheden, så folk kan søge aktindsigt? Fonden mener det ikke selv, men nu får vi det undersøgt«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Specialist i medieret og offentlighedsspørgsmål, jurist og områdechef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vibeke Borberg hilser en afklaring af spørgsmålet velkommen. Hun vil ikke udtale sig om udfaldet:

»Når ombudsmanden spørger Justitsministeriet er det, fordi det her er hamrende svært«, siger hun.

Hvilke principper er på spil?

»Formålet med offentlighedsloven er, at vi kan se, hvad den offentlige forvaltning foretager sig, og det skal vi blandt andet kunne se, fordi den offentlige virksomhed er skattefinansieret: Vi skal kunne se, hvordan de midler, vi betaler i skat, anvendes«, siger Vibeke Borberg.

Hun peger på, at »en konstruktion som Aarhus 2017-fonden« administrerer offentlige midler:

»Og det er ikke meningen med det system, vi har bygget op, at man skal kunne holde noget udenfor, som egentlig er omfattet af lovens anvendelsesområde, så spørgsmålet er, om offentlige myndigheder og virksomheder kan konstruere sig ud af offentlighedslovens anvendelsesområde. Det er dybest set det, der er på spil«, siger forskeren.

»Det er uheldigt, hvis noget, som lovgiver har ment skulle være dækket, ikke er det, fordi nogen kan konstruere sig uden om loven. Aarhus 2017 er et prestigeprojekt, som man har puttet mange penge i, så det er relevant at få undersøgt og afklaret, om sådan en fond via en særlig konstruktion kan holde sig uden for lovens anvendelsesområde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fonde og loven

Mere teknisk ligger stridens kerne i lovens paragraf 4 om offentlige selskaber: Hører Aarhus 2017 som erhvervsdrivende fond under den bestemmelse eller ej, er spørgsmålet.

»Når vi går forarbejderne til loven igennem, er det et spørgsmål, om det i virkeligheden har været meningen, at bestemmelsen også skal omfatte visse fonde«, siger Jørgen Steen Sørensen og medgiver, at det er svært jurastof.

For lægmand er det ikke indlysende, at paragraffen i offentlighedsloven skulle undtage Aarhus 2017 fra offentlighedskravet, og grænselandet mellem offentlige selskaber og fonde skal afklares, mener ombudsmanden:

Aarhus 2017 er et prestigeprojekt, som man har puttet mange penge i, så det er relevant at få undersøgt og afklaret

»Derfor har vi bedt Justitsministeriet om en vurdering«, siger Jørgen Steen Sørensen.

I sit brev til Justitsministeriet skriver ombudsmanden, at Aarhus 2017 som erhvervsdrivende fond mener sig undtaget fra kravene om åbenhed. Men det står langt fra klart, vurderer ombudsmanden. Af forarbejdet til loven fremgår det, skriver han, at bestemmelsen gælder »selskaber, der i kraft af det offentliges ejerskab er undergivet en betydelig grad af offentlig styring og kontrol«.

»Samlet set synes forarbejderne og kommentaren til offentlighedslovens § 4 således at efterlade tvivl om, hvorvidt det har været hensigten med bestemmelsen, at erhvervsdrivende fonde skal være omfattet«, hedder det i ombudsmandens brev. Han afventer ministeriets svar, før han vil kommentere sagen yderligere.

Heller ikke Fonden Aarhus 2017 har kommentarer, så længe Ombudsmanden behandler sagen, siger kommunikationschef Bent Sørensen fra fonden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aarhus 2017 er også involveret i en anden sag: Erhvervsstyrelsen har bedt om en redegørelse fra fonden, fordi en fond som udgangspunkt ikke må give økonomisk støtte til sine ejere. Fonden Aarhus 2017 har uddelt mindst 24,8 millioner kroner til projekter med tilknytning til Aarhus Kommune, som har været med til at stifte fonden, og kommunen er repræsenteret i bestyrelsen.

Aarhus 2017 har for nylig i en redegørelse, lavet af Kromann Reumert, afvist anklagerne. Pengene er gået til øremærkede kulturprojekter, som ikke ellers ville være blevet til noget, og pengene kommer dermed ikke fondens ejere til gode, skriver Kromann Reumert.

Den sag ligger nu i Erhvervsstyrelsen, som ventes at komme med en afgørelse efter sommerferien.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden