Vi er mange, der husker, første gang han sang i Tivolis Koncertsal for kun seks år siden. Det var mindblowing. Andre tenorer kan synge høje toner, og andre tenorer har svæv i stemmen og evnen til at tegne både lige og krøllede vokallinjer. Men denne lille amerikaner havde noget særligt.
»Sublimt, cremet ...« står der i min anmeldelse fra dengang. Suppleret med skudsmål som »fri, sund klang«.








