I sidste uge blev produktserien The Perfect V lanceret i Danmark med stor opmærksomhed til følge. Serien er nemlig noget så revolutionerende som skønhedsbehandling til kvindens underliv, og det har trukket overskrifter som ’Perfekt pelspleje’ (Børsen) og ’Alle har åbenbart brug for shine i underbuksen’ (Berlingske).
Der er tale om cremer, som kan rense, eksfoliere og fugte de nedre regioner, og produkterne beskrives sådan her af producenten selv: »Det er ren forkælelse og omsorg for dit ’V’. Det er en multivirkende luksushudpleje, der er sammensat og produceret for at forny, forbedre og forskønne dit ’V’«.









