Vi, der lever i Søren Kierkegaards land, kender forskel på frygt og angst. Kierkegaard beskrev angsten som genstandsløs. Angst er angst for intet, for valget, for muligheden, for det ukendte. Frygt, derimod, angår noget konkret. Man kan frygte hjemmerøverier, rentestigninger eller duerne på torvet (det sidste kan behandles terapeutisk), hvorimod angsten er eksistentiel. Den angår tilværelsen som sådan.
Selv om der er nok at frygte i et moderne samfund, er det angsten, der har sat sig i os. Ikke mindst i relation til den fremtid, vi alle skal ruste os til, hvor ’truslen fra globaliseringen’ er blevet begrundelse for mange af de reformer og forringelser, mennesker oplever i deres liv i disse år. Da statsministeren sidste år begyndte at tale om disruption og fremtidens arbejdsmarked år, var angst også et tema.
