0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jebreili Kamran/AP
Foto: Jebreili Kamran/AP

Arabiske stater kræver Al-Jazeera - den kontroversielle ballademager lukket

Saudi-Arabien, Egypten og flere andre arabiske lande kræver en lukning af Al-Jazeera. Det er blot den seneste krise for verdens mest udskældte tv-kanal, der siden fødslen for 20 år siden har udfordret de arabiske diktaturer med hårdtslående og holdningsmættet journalistik.

FOR ABONNENTER

Den 29. januar 1999 var der mørkt i Algeriet. I store dele af landet kunne borgerne hverken tænde for lyset, computeren eller endnu vigtigere: fjernsynet.

En to år gammel tv-station havde nemlig gjort noget kontroversielt, noget, man sjældent havde oplevet før. Nyhedskanalen Al-Jazeera havde inviteret den algeriske opposition i studiet for at tale om landets politiske forhold.

Det kunne den daværende algeriske regering ikke tillade. Men da Al-Jazeera havde base i Qatar, var journalisterne uden for fysisk rækkevidde, og man kunne ikke give dem mundkurv på. I stedet beordrede regeringen en strømafbrydelse midt i udsendelsen. Ingen strøm, intet fjernsyn, intet debatprogram.

Episoden for 18 år siden er et godt eksempel på den rolle, Al-Jazeera har spillet i Mellemøsten siden oprettelsen i 1996, siger Ehab Galal, som er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og forsker i arabiske satellitkanaler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce