Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er mest ros, men også kritik fra borgmestrene. Uffe Jensen fra Odder mener, at kommunikationen halter, så folk tror, at Aarhus 2017 er elitær og dyr.
Arkivfoto: Ivan Riordan Boll

Der er mest ros, men også kritik fra borgmestrene. Uffe Jensen fra Odder mener, at kommunikationen halter, så folk tror, at Aarhus 2017 er elitær og dyr.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rundspørge: Borgmestre ser fordele ved kulturhovedstaden

Kritikken af at Aarhus scorer gevinsten på kulturhovedstaden er lukket ned: Kommunerne rundt om byen oplever nu, at investeringerne ruller mange gange tilbage.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op til kulturhovedstadsåret i Aarhus i år frygtede flere af kommunerne rundt om byen, at de ville blive spændt for en dyr vogn uden at få noget ud af det selv.

I dag kan borgmestrene i regionens omegnskommuner se, hvad der løber tilbage til kommunen, og kritikken er forstummet.

Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget til de 18 omegnsborgmestre i Region Midt.

Der er jo i høj grad tale om arrangementer, som ellers ikke ville have fundet sted

Kulturhovedstaden i Aarhus 2017 hviler på en økonomi med milliondeltagelse af kommuner fra vest- til østkysten, og der har været frygt i geledderne for, at pengene ville ende i Aarhus, uden at kommunerne fik fordele ud af det. Men af svarene fra de 9 ud af 18 kommuner, der har forholdt sig til Politikens spørgsmål, fremgår det, at borgmestrene nu »afgjort« ser fordele ved at spille med, som det lyder fra Odders borgmester, Uffe Jensen (V):

»Borgerne i vores kommune har fået rig mulighed for at deltage /opleve mange kulturtilbud bredt ud i kommunen«, skriver Uffe Jensen i sit svar på rundspørgen.

»Det er bare med at bruge/udnytte den mulighed. Der er jo i høj grad tale om arrangementer, som ellers ikke ville have fundet sted«.

Borgmesteren i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer (V) er enig og oplever, at »markedsføringen har nået nye højder både på landsplan og internationalt«.

Ikke bare for Aarhus

»Kulturturismen blomstrer«, skriver borgmesteren, og i alle de ni kommuner ser man nu kulturhovedstaden, ikke som et smalt projekt med gevinst for Aarhus, men som et regionalt projekt:

»Klart regionalt«, hedder det i Ringkøbing-Skjern, »supergodt for hele regionen«, skriver Odder.

Borgmestrene anerkender, at Aarhus qua sit indbyggertal får mest ud af millionerne. Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde (S) kalder projektet regionalt »med Aarhus som trækplaster«, og andre skriver om, at Aarhus er »naturligt omdrejningspunkt« og har den »naturlige tyngde«. Det gælder blandt andre Herning:

»Kulturhovedstaden er i sagens natur både et Aarhus-projekt og et regionalt projekt. Aarhus har også de største udgifter«, siger kulturudvalgsformand Johs. Poulsen (R) i en uddybende kommentar fra et tog på interrail-turen sydpå.

Pengene ruller tilbage

Kommunerne i regionen forventer høje afkast af kulturhovedstadsåret. Blandt andet forventer Ringkøbing-Skjern Kommune en såkaldt Return of Investment (RoI) på hele 571 procent. Med andre ord: Kommunen har spyttet 1,09 millioner kroner i Aarhus 2017 og venter at få 6,2 millioner ud af det i form af turisme og andre indtægter.

De andre borgmestre taler om tilbageløbsprocenter fra 100 til op over 300 procent.

Ud over kommercielle fordele har kommunerne lange lister med kunst og kultur, de har fået ud af deres investeringer i 2017. Ringkøbing-Skjern glæder sig blandt andet over en Off Road Kulturfestival, Hedensted Kommune har fået landsbyprojekter, børneyoga og en kortlægning af kommunens kultur, i Skanderborg har borgerne valfartet til Øm Kloster for at se det gamle kloster genopført 1:1 i pap, og Herning glæder sig over den store Socle du Monde-udstilling på kunstmuseet Heart.

Kunst - for nogen ...

Men der er også kritik fra borgmestrene. Det gælder især den folkelige forankring, som blandt andre borgmesteren i Horsens, Peter Sørensen, efterlyser.

Adspurgt om kulturhovedstadsårets største svaghed, skriver han:

»Manglende folkelig forankring«.

Og han stiller spørgsmålene:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man i tilstrækkelig grad nye kulturbrugere – eller er det bare mere kultur til dem der får i forvejen? Er det publikumsorienteret og folkeligt nok – eller for elitært/smalt?«

I en efterfølgende telefonsamtale understreger Peter Sørensen, at arrangementerne generelt har været for alle.

»Men her i Horsens er vi meget opmærksomme på, at arrangementerne, om de er brede eller smalle, skal have borgernes opmærksomhed. Ellers flytter kultur ikke noget«.

Og der har været »enkeltstående arrangementer rundt i regionen, som ikke helt har haft den folkelige opbakning, siger han uden at ville pege på konkrete eksempler.

»Det vil jeg ikke. Jeg har respekt for, at når man har så kæmpestort et projekt, også må tage nogle chancer«, siger Horsens-borgmesteren.

»Men der har været mange møder, der er mange projekter, der handler om kulturudvikling, og man har somme tider tænkt: Giver det her mening. Noget vil overleve, og noget kommer vi til at lægge i graven. Men kultur er også til for at skabe debat og prøve noget af, og sådan må det være«.

Blandt kulturhovedstadsårets svagheder nævner Peter Sørensen også, at man var langt henne i forløbet op mod 2017, før økonomien var på plads, og »man vidste om man var købt eller solgt«.

»Langt hen mod selve programlægningen var der tvivl om økonomien, og det var svært at kommunikere til arrangørerne, om deres projekt var der eller ej. Det har givet uro, også blandt kulturinstitutionerne«, siger han.

Svag kommunikation

Borgmester Uffe Jensen fra Odder nævner, når han skal pege på en svaghed, kommunikationen. Det er »selvfølgelig svært i så stort et projekt«, medgiver Uffe Jensen i sit svar, men skriver alligevel:

»Det at få gjort kulturhovedstaden folkelig er en stor opgave at løfte. Flere tro jo helt fejlagtigt, at det er for "eliten"/ for dyrt at deltage. Hvis man – nysgerrigt og fordomsfrit – besøger arrangementer, finder man jo ud af, at det er folkeligt, meget er gratis og storslået som eksempelvis åbningen. Det har bare været svært at få kommunikeret«.

Borgmester i Syddjurs, Claus Wistoft, peger på, at der kan være »lidt store afstande ud over regionen«. Og i Ringkøbing-Skjern mener også borgmester Iver Enevoldsen, at det af og til har været svært at nå ud:

»Kommunikationen har ind imellem været svagheden«, skriver Claus Wistoft i sin besvarelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lene Øster fra Aarhus 2017 medgiver, at det kan være svært at gøre op med folks forestillinger:

»Jeg tror, at de har ret i, at folk kan have sådan en tese. Halvdelen af vores arrangementer er faktisk gratis, men mange gange ved folk ikke, at det er et 2017-arrangement de er med til. Jeg tror ikke, alle 25.000 der var til Off Road Festival, var klar over, at det var et arrangement i kulturhovedstaden«, siger hun.

Det handler også om, hvor man spørger:

»Når vi måler kendskabet til kulturhovedstaden, er det nået bredt ud, men borgmestrene har sikkert ret i, at der kan være forskel på, om man spørger i Lemvig, Hedensted eller Aarhus C«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden