Midt i storbyens beton kan det være svært at få et træ til at gro. Det er en udfordring, byer over hele verden kender, hvorfor de undlader at plante træer, som ellers ville kunne rense byens forurenede luft og give skygge til borgerne. Men nu er der hjælp at hente.
Den Berlin-baserede designgruppe Green City Solution har skabt et såkaldt bytræ, der består af beton, mos og en bænk. Et træ er måske så meget sagt, men designerne kalder selv installationen for ’City Tree’, selv om der reelt er tale om en væg, hvorpå der gror noget grønt.








