Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto:: Søren Malmose
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens kultur­forbruger: »Det må være, fordi jeg selv lever lidt i en fantasiverden på scenen«

Lars Mølsted er 32 år og skuespiller samt sanger. Han er ansat ved Fredericia Teater, og vinder af prisen som Årets Sanger ved Årets Reumert 2017 for rollen som Quasimodo i Fredericia Teaters opsætning af ’Klokkeren fra Notre Dame’, der kan ses på Det Kgl. Teater.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musik

Mumford & Sons: ’Sigh No More’

»Mumford & Sons holder jeg mig stadig til. Deres første album, ’Sigh No More’ fra 2009. Den er jeg ikke kommet videre fra. Jeg har forsøgt at lytte til deres nyere albummer, og det er også rigtig fint, men jeg er mest til det gamle. En ven havde tippet mig om dem, lige da den første plade kom ud og før det blev populært. Fra starten var jeg på. Musikken har en fandenivoldskhed, en puls og med en stortromme i næsten alle numre. Drivet fænger mig«.

Film

’Passengers’

»’Passengers’ med Jennifer Lawrence og Chris Pratt var overraskende rørende. Både min kone og jeg sad med en tåre i øjnene til sidst i filmen. Jeg er totalt sci-fi- og fantasynørd og havde fået lov at vælge film en eftermiddag, hvor vi havde lidt tid tilovers. Og filmen var fantastisk, især fordi den handlede om menneskelige forhold og ikke var ren action i rummet«.

Teater

’Lizzie’, ’The Wild Party’ og ’Half A Sixpence’

»Jeg har ikke set teater i Danmark i lang tid, men på en studietur til London i marts så jeg tre forskellige musicals: Fredericia Teaters ’Lizzie’, som er en fuldstændig vanvittig forestilling med fire kvinder i lak og læder, der synger hård rock. Jeg så også Michael John Lachiusas ’The Wild Party’, som er meget mere syret, voldsom og fyldt med druk og hor end den udgave, der har kørt i Danmark. Faktisk er jeg i tvivl, om jeg syntes, det var godt. Men den kunne da noget, og jeg var blæst fuldstændig bagover. Produktionsværdien i ’Half a Sixpence’, som vi også så, var helt i top, den har høstet femstjernede anmeldelser, men det hele gik så langsomt. Det er en kendt historie, og halvdelen af publikum sang med på alle sangene. Det var ganske forfærdeligt. Lidt ligesom at se ’Matador’ på scenen, hvis du er tysker, forestiller jeg mig«.

Radio

Radio24Syv: ’Den Korte Radioavis'

»’Den Korte Radioavis’ er jeg totalt fan af. Jeg er på røven over de to. Det er genialt at lave en karakter, Kirsten Birgit, som er denne her sure og vrede overklassedame, der må alt. Det er det, vi behøver i de her tider, hvor vi bliver mere og mere politiske korrekte. Ikke fordi jeg er enig med hende, men Kirsten Birgit må gerne. Det er forfriskende og den mest intelligente politiske satire, jeg længe har hørt«.

TV-serier

Netflix: ’Sherlock’

»Igen og igen fik jeg at vide, at jeg skulle se den, men jeg har hele tiden troet, at jeg ikke orkede ’Sherlock’. Men da jeg løb tør for sci-fi-serier, sagde jeg: Så skide være med det. Og jeg blev mega hooked af en exceptionelt godt produceret og eminent spillet tv-serie. Jeg slugte alle fire sæsoner og blev totalt fanget af Benedict Cumberbatch og Martin Freemans samspil. Den er intelligent, morsom, og så er det et genialt greb at hive Sherlock Holmes op i nutiden«.

Bøger

’The Saga of Seven Suns’ og ’The Sword of Truth’

»Jeg har en Kindle på sengebordet, og det gør det nemmere for mig at få læst, fordi jeg sjældent har tid til at købe bøger. Sci-fi-nørderiet går igen med med hensyn til bøger. Jeg er lige blevet færdig med ’The Saga of Seven Suns’ af Kevin J. Anderson, en serie, hvor man følger en række mennesker, 100 år efter at de har koloniseret planeter i det ydre rum. Den er blevet afløst af ’The Sword of Truth’ af Terry Goodkind, som er totalt old school fantasy med magi og drager og de gode mod de onde. Når jeg først går i gang, stopper jeg ikke igen, selv om der her er tale om 15 bøger med samme historie. Jeg ved ikke, hvad det er, der fanger mig ved det. Det må være, fordi jeg selv lever lidt i en fantasiverden på scenen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden