Jeg stirrer på det alt for hvide Word-dokument. Kigger ned på tastaturet. Skriver en sætning. Sletter. Skriver. Sletter.
Hvor mange timer er der gået? Mange.
Mit hoved er overfyldt med minder, refleksioner, følelser. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte.
Jeg vil sætte ord på den identitetskrise, der hjemsøger mig, fordi jeg er opdraget i to kulturer – en arabisk og en dansk – men alligevel føler mig kulturløs. Jeg vil beskrive vreden, jeg frygter eksploderer, hver gang jeg tvinges til at stå på mål for ’det alt for frie danske’ og ’det undertrykte arabiske’. Jeg vil forklare frustrationen, jeg mærker, hver gang jeg løber tør for svar og argumenter. Jeg vil skildre tomheden i mig, der bliver større, for hver gang jeg ikke kan undertrykke følelsen af, at jeg er anderledes, at jeg ikke har nogen at spejle mig i, at jeg er alene.
