Næste søndag bliver min mand og jeg hentet i lufthavnen af vores søn. Herfra kører vi direkte til Brøndby Stadion. Der bliver ikke tid til at sætte mig af hjemme, for så ville de gå glip af de første minutter af Brøndby-FCK.
Fodbold er en af de ting i tilværelsen, jeg ikke forstår, men accepterer. Det er et grundvilkår, som jeg hverken har taget til mig eller kæmpet imod. Der er døden, aleneheden, friheden, og så er der fodbold.








