Festivalsæsonen lakker mod enden. Men hvis dine gummistøvler endnu ikke er hullede og nedslidte, kan du stadig nå at få motioneret dine trommehinder. Blandt andet på en af landets største festivaler: Smukfest i Skanderborg, der starter i dag.
Hos organisationen Everyday Sexism Project Danmark, der for tredje år i træk har samarbejdet med Roskilde Festival, håber man, at Smukfest og landets festivaler i højere grad vil sætte fokus på problemer med seksuelle krænkelser og chikane.








